Second line brassband for fuld hawaiiskjorte
A Night in New Orleans slår til igen. Denne gang med live second line brassband-musik, som sætter dine fødder i bevægelse, og som giver dig lyst til en øl mere i baren.
Der bliver med andre ord fest for fulde gardiner, og det gør ingenting, at du tager den dér hawaiiskjorte på, som du alligevel aldrig får brugt … . I aften er aftenen, hvor den skal på!
Traditionen for second line brassband stammer fra New Orleans, og den bliver spillet på gader og stræder samt i små natklubber derovre. Bandet elsker denne folkelige “festgenre” inden for jazzen, og har allieret sig med de bedste folk, der findes, for at ramme ånden i musikken fuldstændig.
Voo Ca Ray, som er HeadQuarters’ husorkester, spiller aftenens første sæt. Derefter bliver der et hurtigt skift til second line-orkesteret, som højst sandsynligt vil få gæster på scenen.
Vi glæder os til at se dig og alle dine venner på HeadQuarters.
]]>