FEAT. CHRISTIAN BUNDGAARD! FORSALGET ER STARTET!
Efter en bragende succes nok engang med totalt udsolgt hele aftenen i oktober, er det atter en gang blevet tid til “A Night in New Orleans” på HQ!
“A Night in New Orleans”er et koncept der skal være med til at sprede budskabet om den gode musik fra jazzens hovedstad, i Aarhus. Denne aften får publikum serveret en række lokale musikere, der specielt har hengivet sig til netop denne genre.
HQ’s NOLA husorkester, ”The Vooo Ca Ray”, tæller denne aften:
På klaver og ’croonsome’ vokal er Mads Mathias’ unge lærling, Emil Otto. I hornsektionen finder man Jonathan Bruun Meyer på trombone, og på trompet Scott Westh – 2 blæsere man bestemt ikke kommer udenom, når man snakker New Orleans her i Aarhus. Det samme kan siges om trommeslager Søren Pedersen, der med sit excentriske udtryk ligger den groovy, sumpede bund man forbinder med NOLA. Rytmegruppen fuldendes af Aarhus egen super-funk bassist, Philip Akrofi.
Denne gang vil en af Danmarks helt store spirende blues stjerner feature husorkesteret – ingen mindre end pianist og sanger Christian Bundgaard! Den tidligere vinder af Danish Blues Challenge, har efterhånden spillet med et væld af store blues- og jazzmusikere både fra Danmark såvel som fra New Orleans, og med hans tilstedeværelse på scenen kan vi godt love jer en unik aften!
Vi har efter den enorme interesse, valgt at lande entréen på 50 kr. Der blev hurtigt udsolgt i døren sidst, og mange måtte desværre gå forgæves – derfor er der nu et FORSALG PÅ BILLETTER!
… og pssst, forsalget er faktisk allerede i gang, så skynd dig at sikre dig og dine venner en plads på dansegulvet inden billetterne er væk!
Desuden så sparer du garderoben, hvis du køber billet i forsalg.
Det bliver til en bred vifte af traditionals og funky tunes, der indbyder til liv, dans og fælles identitet på tværs af kultur og etnicitet. Det er levende, livligt og spirituelt… Vi glæder os til en aften i NOLA’s tegn med jer på HQ!
]]>