Aarhus Jazz Jam #12 på HeadQuarters – Svenningsen/Sejthen/Jensen
Aftenens åbningsband består af:
Alberte Svenningsen (alt-saxofon)
Thomas Sejthen (kontrabas)
Jens Emil Jensen (trommer)
➤ HQ åbner: 19.00
➤ Jam-start: 20.00
➤ Entré: GRATIS
Kl 20 spiller åbningsbandet en kort koncert, denne gang med en ny, spændende trio bestående af Alberte Svenningsen, Thomas Sejthen og jamvært Jens Emil Jensen! Her kan man forvente en koncert med smukke melodier og legende, dynamisk sammenspil. Trioen vil spille deres bud på jazz standards og måske et par originale numre.
Efter koncerten er jammen åben indtil midnat eller senere, hvor alle jazzcats må jamme med på scenen! Så kom og nyd gode øl og drinks, jam med på scenen, eller bare læn dig tilbage og oplev Aarhus’ sprudlende jazzmiljø folde sig ud, når Aarhus’ unge jazztalenter og etablerede profiler samles i et musikalsk møde hvor alt kan ske!
Om musikerne i aftenens husorkester:
Jazzsaxofonist Alberte Svenningsen udgav sit debutalbum “Traneblæs” i 2019. Albummet blev ugens album på P8 Jazz, og Alberte har sidenhen spillet koncerter i hele landet. For tiden arbejder hun på sin anden udgivelse. Alberte har bl.a. spillet med i vibrafonist Viktoria Søndergaards “Baryl”, hvor hun var med på albummet “Allerede Mandag?”. Derudover medvirker hun på en række nyere udgivelser indenfor jazz, folkemusik m.m. Ydermere har Alberte medvirket ved teaterforestillinger på Aarhus og Odense Teater, samt børneteater ved Teater Natterdag.
Thomas Sejthen er en af Aarhus’ helt store jazzprofiler og prisvindende/grammynominerede kontrabassister. Thomas Sejthen har et hav af bands i bagagen, heriblandt Thomas Sejthen Trio, I Think You’re Awesome, INDRA, Uffe Steen Trio og mange flere – glæd jer til at opleve en skøn, swingende kontrabassist!
Jens Emil Jensen er en fremadstormende jazz-trommeslager og komponist, bosat i Aarhus. Her færdiggjorde han sidste år sin kandidat ”Nordic Master In Jazz”, som også inkluderede studier i Helsinki og Stockholm. Jens Emil er fast jamvært og medstifter af Aarhus Jazz Jam, og med knap 100 arrangerede jazz-jams i bagkataloget, kan man være sikker på at jammen er i trygge hænder! Jens Emil har spillet med flere af de største danske jazzprofiler, og hans aktive projekter inkluderer bl.a. Bäckström/Friman/Jensen Trio (FI/DK) som udgiver debut-album næste år, samt jazz/fusion kvintetten Odd Pocket med Jens Emils egne kompositioner.