Indlæser Events
  • Denne event er allerede afholdt.

Aarhus Jazz Jam #3 på HeadQuarters – Danielsen/Sejthen/Jensen

Aftenens åbningsband består af:

Jacob Danielsen (tenor saxofon)
Thomas Sejthen (kontrabas)
Jens Emil Jensen (trommer)

 

➤ HQ åbner: 19.00
➤ Jamstart: 20.00
➤ Entré: GRATIS

 

Aarhus Jazz Jam er endelig tilbage og har indgået et nyt samarbejde med HeadQuarters! Til årets sidste jazz jam vil man kunne opleve den fantastiske stemning der opstår, når de lokale jazz cats mødes og jammer i HeadQuarters’ fantastiske rammer!
Så kom og nyd gode øl og drinks, jam med på scenen, eller bare læn dig tilbage og oplev Aarhus’ sprudlende jazzmiljø folde sig ud, når Aarhus’ unge jazztalenter og etablerede profiler samles i et musikalsk møde hvor alt kan ske!

Kl. 20:00 spiller åbningsbandet en lille koncert, og derefter er der åben jazz jam indtil sent ud på aftenen, hvor alle må spille med! Til denne aften har jamvært Jens Emil Jensen samlet nogle af Aarhus’ mest etablerede jazzmusikere til at sparke jammen godt igang – så man kan godt glæde sig til en spændende og medrivende koncert, inden den åbne jam går løs!

Om musikerne i aftenens husorkester:

Jacob Danielsen er en af Aarhus’ yderst veletablerede og erfarne saxofonister. Man kan bl.a. opleve ham i Admiral Awesome, Jacob D’s Tukaan, Aarhus Jazz Orchestra, Blood Sweat Drum ‘n’ Bass og mange flere projekter – der er ingen tvivl om at det vil gå vildt for sig, når denne prisvindende saxofonist folder sig ud til aftenens jazz jam!

Thomas Sejthen er en af Aarhus’ helt store jazzprofiler og prisvindende/grammynominerede kontrabassister. Thomas Sejthen har et hav af bands i bagagen, heriblandt Thomas Sejthen Trio, I Think You’re Awesome, INDRA, Uffe Steen Trio og mange flere – glæd jer til at opleve en skøn, swingende kontrabassist!

Jens Emil Jensen er en fremadstormende jazz-trommeslager og komponist, bosat i Aarhus. Her har han netop færdiggjort sin kandidat ”Nordic Master In Jazz”, som også inkluderede studier i Helsinki og Stockholm. Jens Emil er fast jamvært og medstifter af Aarhus Jazz Jam, og med knap 100 arrangerede jazz-jams i bagkataloget, kan man være sikker på at jammen er i trygge hænder! Jens Emil har spillet med flere af de største danske jazzprofiler, og hans aktive projekter inkluderer bl.a. Bäckström/Friman/Jensen Trio (FI/DK) samt jazz/fusion kvintetten Odd Pocket med Jens Emils egne kompositioner.

dec 13 2023

Details

Date: december 13, 2023
Time: 19:00 - 23:30
Event Categories:
Genre:
Website: FB Event