Indlæser Events
  • Denne event er allerede afholdt.

Aarhus Jazz Jam #6 på HeadQuarters – Ottarsson/Djursaa/Trier/Jensen

Aftenens åbningsband består af:
Jakob Ottarsson (tenor saxofon)
Jacob Djursaa (el-guitar)
Christian Trier (kontrabas)
Jens Emil Jensen (trommer)

 

➤ HQ åbner: 19.00
➤ Jam-start: 20.00
➤ Entré: GRATIS

 

Til denne omgang af Aarhus Jazz Jam får vi fornemt besøg fra Finland, når de to fantastiske finske musikere Jonathan Bäckström og Lassi Friman giver jamvært Jens Emil Jensen selskab til aftenens jam! Tilsammen udgør de Bäckström/Friman/Jensen, der efter en lang række koncerter i Finland, nu for første gang kan opleves i Danmark!
Åbningskoncerten er Kl. 20, med originale tunes fra alle bandets medlemmer og nye spændende arrangementer af jazz standarder. Derefter er jammen åben indtil sent ud på aftenen, hvor alle jazzmusikere må jamme med på scenen!
Så kom og nyd gode øl og drinks, jam med på scenen, eller bare læn dig tilbage og oplev Aarhus’ sprudlende jazzmiljø folde sig ud, når Aarhus’ unge jazztalenter og etablerede profiler samles i et musikalsk møde hvor alt kan ske!

Om musikerne i aftenens husorkester:

Jakob Ottarsson er en aktiv tenorsaxofonist i Aarhus, som aspirerer mod at lyde som fordums tiders helte: Coltrane, Rollins, Stitt, Getz! Efter et ophold på Syddansk Musikkonservatorium er han i dag et velkendt ansigt blandt jazzjams i Aarhus, og arbejder hen imod en debutplade.

Jacob Djursaa er en ung dansk guitarist bosiddende i Aarhus. Han er meget inspireret af moderne jazz og 20. århundredes klassiske kompositionsmusik, hvilket afspejles i hans unikke stemme på guitaren, karakteriseret af et mangefacetteret harmonisk udtryk og en stærk melodiske sans.
Han har netop udgivet sin debutplade ”Drømmesyn” på Jaeger Community, med sin kvintet, som består af udelukkende originale kompositioner

Christian Aagaard Trier er bosat i Aarhus, hvor han både er aktiv bassist, komponist og lydkunstner/lyddesigner. Christian Aagaard Trier har en bred vifte af erfaring indenfor jazz og andre genrer, med uddannelse fra Det Jyske Musikkonservatorium.

Jens Emil Jensen er en fremadstormende jazz-trommeslager og komponist, bosat i Aarhus. Her har han netop færdiggjort sin kandidat ”Nordic Master In Jazz”, som også inkluderede studier i Helsinki og Stockholm. Jens Emil er fast jamvært og medstifter af Aarhus Jazz Jam, og med knap 100 arrangerede jazz-jams i bagkataloget, kan man være sikker på at jammen er i trygge hænder! Jens Emil har spillet med flere af de største danske jazzprofiler, og hans aktive projekter inkluderer bl.a. Bäckström/Friman/Jensen Trio (FI/DK) som udgiver debut-album senere i år, samt jazz/fusion kvintetten Odd Pocket med Jens Emils egne kompositioner.

mar 07 2024

Details

Date: marts 7, 2024
Time: 19:00 - 02:00
Cost: Freekr
Event Categories:
Genre:
Website: FB Event