Indlæser Events
  • Denne event er allerede afholdt.

Aarhus Jazz Jam #7 på HeadQuarters – Hurrell/HP/Jensen

Aftenens åbningsband består af:
Mark Hurrell (tenor saxofon)
Elias Hänninen Pedersen (kontrabas)
Jens Emil Jensen (trommer)

 

➤ HQ åbner: 19.00
➤ Jam-start: 20.00
➤ Entré: GRATIS

 

Til denne omgang af Aarhus Jazz Jam får jamvært Jens Emil Jensen et livligt besøg på scenen, når den København-baserede saxofonist Mark Hurrell (UK) og den lokale bas-helt Elias HP spiller med i denne aftens åbningsband! Åbningskoncerten er Kl. 20, med nogle af bandets yndlings jazzstandarder og måske et par originale numre også. Derefter er jammen åben indtil midnat eller senere, hvor alle jazzcats må jamme med på scenen! Så kom og nyd gode øl og drinks, jam med på scenen, eller bare læn dig tilbage og oplev Aarhus’ sprudlende jazzmiljø folde sig ud, når Aarhus’ unge jazztalenter og etablerede profiler samles i et musikalsk møde hvor alt kan ske!

Om musikerne i aftenens husorkester:

Saxofonisten Mark Hurrell (UK) har for nylig bosat sig i Danmark efter to års studier på tværs af de nordiske lande. Som leder af flere projekter, herunder det tværfaglige scenekunstensemble ‘Motuz Group’, der sømløst kombinerer jazz med moderne dans, skaber Mark sin egen vej i Danmarks jazz- og nutidsmusikscene. Han komponerer også musik til sin kvartet og leder ‘The Hard-bop Syndicate’, hvor han hyppigt spiller i Danmark og udlandet med begge projekter.Marks musikalske stil er dybt forankret i jazztraditionen og trækker inspiration fra ikoniske tenorsaxofonlegender som John Coltrane, Sonny Rollins og Wayne Shorter. Kendt for sine energiske improvisationer, har Mark en bemærkelsesværdig evne til at antænde enhver rytmesektion, som han optræder med.
Gennem sin karriere har Mark rejst verden rundt og optrådt på scener i Amerika, Europa og Afrika. Hans exceptionelle alsidighed gør det muligt for ham smidigt at blande sig ind i forskellige musikalske genrer og give hver optræden sit unikke præg og distinkte stemme.

Elias HP er for tiden bosat i Aarhus imens han studerer på Det Jyske Musikkonservatorium. Han er en aktiv del af den unge jazzscene og med bassen i hånden giver Elias HP liv til musikken med sin udforskende tilgang til time og et nærværende sammenspil med sine medmusikanter. Elias er aktiv i flere bandprojekter, herunder bl.a. Sophia HP, samt netop album-aktuelle David Miilmann Group.

Jens Emil Jensen er en fremadstormende jazz-trommeslager og komponist, bosat i Aarhus. Her har han netop færdiggjort sin kandidat ”Nordic Master In Jazz”, som også inkluderede studier i Helsinki og Stockholm. Jens Emil er fast jamvært og medstifter af Aarhus Jazz Jam, og med knap 100 arrangerede jazz-jams i bagkataloget, kan man være sikker på at jammen er i trygge hænder! Jens Emil har spillet med flere af de største danske jazzprofiler, og hans aktive projekter inkluderer bl.a. Bäckström/Friman/Jensen Trio (FI/DK) som udgiver debut-album senere i år, samt jazz/fusion kvintetten Odd Pocket med Jens Emils egne kompositioner.

 

mar 28 2024

Details

Date: marts 28
Time: 19:00 - 02:00
Event Categories:
Genre:
Website: FB Event