Train præsenterer: AMELI DOT
STORTALENTET AMELI DOT ANNONCERER SINE FØRSTE KONCERTER NOGENSINDE I EGET NAVN
Ameli Dot er Danmarks nye stjerneskud. Tilbage i foråret 2022 udgav hun sin debutsingle ”Hanging With Myself”, der gik nr. 1 på den danske airplaychart. Nu er sangeren med den unikke stemme endelig klar med sine første headlinerkoncerter i februar 2023, hvor hun spiller på HeadQuarters i Aarhus og VEGA i København.
Unge Ameli Dots særlige lydunivers bevæger sig flydende gennem soul- og indiepop, og hendes tekster har et glimt i øjet, samt eksperimenterende produktioner, der skal få folk til at undre sig og reflektere. Da Ameli Dot udgav debutsinglen ”Hanging With Myself” havde hun ikke i sine vildeste fantasi troet, at sangen ville få den succes, som den har opnået. Den gik nemlig nr. 1 på den danske airplaychart og var derfor – i en lang periode – den mest spillede sang på dansk radio. Seneste udspil fra sangeren er singlen ’Drunk’ som udkom i september, hvor Ameli Dot Endnu en gang viser sine evner som sangskriver frem og giver folk relaterbare tekster i øjenhøjde, hvor sangen på simpleste vis handler om at være stiv og om ikke at gå op i at være perfekt. Sangen ligger pt. nr. 8 på airplaycharten. Nu er hun endelig klar med sine første koncerter i eget navn, når hun besøger HeadQuarters i Aarhus torsdag d. 9. februar og Ideal Bar i VEGA fredag d. 10. februar. Ameli glæder sig helt vildt og udtaler:
”Jeg har glædet mig siden jeg var 8 år gammel til at spille mine sange for andre – og nu skal min musik ud at leve! Mine sange skal spilles live – med et band – da musikken bevæger sig flydende gennem et soul-, indie- og pop-lydunivers, og vi skal have det så FEDT/dejligt/ægte/ærligt flydende fedt! sammen med publikum. Jeg glæder mig!”
Når hovedet lod sig drømme ind i musikkens verden var det de stærke og bramfrie sangerinder, der tændte en rebelsk ild i Ameli Dot og gav hende modet til at stå op for sig selv og finde sin styrke. Formålet med musikken er at give folk noget at samles om, men samtidigt at kunne stikke til folk med en tilpas mængde seriøsitet og humor, der giver lytteren stof til eftertanke. Netop denne balance er utrolig vigtig for Ameli Dots musikalske univers.
Live fra scenen, såvel som i indspilningerne, er sangene er ikke skrevet til et bestemt segment af befolkningen, men derimod alle. Lige fra dem som står helt oppe foran scenen og skråler med, til dem på de bagerste rækker, der svajer til melodien. Ameli Dot vil ikke putte folk i kasser, ligesom hun heller ikke selv ønsker at blive det. Det er dyrkelsen af skævheden og et opgør med opfattelsen af det perfekte og det uperfekte, som driver Ameli Dots lydunivers, hvor der er plads til alt.
”Jeg lover, at mine koncerter bliver med plads til både det energiske, inderlige, uperfekte, rowdy og sjove. Musik skal føles og mærkes, så publikum skal glæde sig til en eksplosion af følelser og stemning!”