Indlæser Events
  • Denne event er allerede afholdt.

ANELOGI + THUNDERBOSS

Anelogi bevæger sig mellem hiphop, pop, blues og jazz og har siden 2011 spillet adskillige koncerter i bla. London, Berlin, Edinburgh, Bruxelles og Paola. Udover at have fokus på musikken arbejder bandet også på tværs af andre kunstarter og har eksperimenteret med at inddrage dans som en del af deres visuelle udtryk. Dette kom til udtryk i turnéen ”Dancing With Reality” i foråret 2012, hvor to dansere fortolkede musikken gennem improviseret, moderne dans og førte til et videre samarbejde på en turné i Berlin i februar/marts 2013. Anelogi har varmet op for den afrikanske verdensstjerne Zara Moussa på en turné i Danmark i 2011 og har spillet koncerter med rapperen Per Vers, trompetisten Peter Marott og saxofonisten Mads Mathias (Six City Stompers).  facebook.com/anelogimusic

Efter to år i graven er Thunderboss tilbage. Det genfødte orkester byder på en fornyet omskrivning af den cocky tonserrock der dergang definerede bandet. Der er blevet skåret ind til benet, og den nu ærligere, simplere og alvorligere Thunderboss insisterer på at gøre dig kåd, våd og svedig. Alt imens du mindes dine akavede teenage dansemoves, taler Thunderboss til abehjernen med sange om dansegulvet, moderkomplekser og stramme bukser.

facebook.com/thunderbaws

]]>

jun 25 2013

Details

Date: juni 25, 2013
Time: 21:00 - 02:00
Event Categories:
Genre: / /
Website: FB Event