Jon Askjær (trp, flh), Cahlo Heyman (g), Magnus Tækker (pedal-steele), Andrea Maagaard (p), Harald Hagelskjær (b), Antonio Dayyani (drm)
Oplev et af de nyeste skud på stammen i moderne nordisk jazz!
➤ HQ åbner: 19.00
➤ Koncertstart: 20.00
➤ Forsalg inkl. gebyr: 100 kr.
➤ Entré i døren: 125 kr.
➤ Late Night Jazz Jam 23.00 – 02.00 – GRATIS ENTRÉ
“Uden tvivl en af årets debutplader”, skrev Niels Overgård (Jazznyt) blandt andet om Herfra kan det kun gå to veje – debutalbummet fra Antonio Dayyani, der udkom i sommeren 2022 og hurtigt manifesterede sin kvalitet ved rosende anmeldelser og masser af airplay på P8 Jazz. Derudover var albummet også at finde på Jazznyts liste over de 10 bedste danske jazzudgivelser i 2022.
“Numrene er lyrisk og nordisk inspirerede med en tilbagelænet, organisk, skramlet og tiltalende lyd. Vi inviteres indenfor i Dayyani’s hjem med musik og omsluttes af den gode stemning.”
Jazznyt.
Med sig på scenen har Dayyani et hold af enestående unge musikere fra hjembyen Aarhus.
———-
På selvsamme aften kan du opleve 22. udgave af Bo Stief’s PLAY!GROUND LIVE, når de afslutter årets danmarkstour på Headquarters under Aarhus Jazzfestival. Projektet består af 10 unge sprudlende musikalske talenter fra hele Danmark, og ledes af bassisten Bo Stief, der snart kan fejre 60 års jubilæum som musiker. Glæd jer til at opleve ren spilleglæde og nogle af danmarks mest lovende musikalske profiler!