”En bevidstgørelse og udbredelse af mulighederne der opstår, når man tænker de gængse, musikalske normer, i nye retninger. ” Bangin Bülows Nice Jazz Quartet: I løbet af blot to år har de fire unge musikere – alle først i 20erne – slået deres navn fast på den danske jazzscene. Deres debutalbum ’BBNJQ’ gav dem en Danish Music Award som ’Årets Nye Danske Jazznavn 2014′, og ved overrækkelsen gav juryen bandet følgende begrundelse med på vejen: “Gruppen tager jazzgenren i egen hånd, frigør sig fra konventionerne og bidrager hermed til, at den bevæger sig i nye retninger. Håndværket er i den grad i orden og musikken er nysgerrig, udforskende, inviterende og underholdende” Bandmedlemmerne har i BBNJQ deres helt eget musikalske laboratorium, der syder af musikalsk overskud, hvor dygtige solister mødes i et nærmest telepatisk sammenspil. Og med en performance, der kalder store smil frem hos publikum. Lyt: https://www.youtube.com/watch?v=di3XRO_SpqY Røgsignal: For Røgsignal har det altid været vigtigt, at musikken både udforsker og udfordrer. Rhodes og guitar bærer melodien, trommer og bas danner rammen, og i helheden opstår en genrebrydende ny lyd, hvor originalitet og energi binder alt fra jazz til rock sammen. Siden opstarten, har bandet præsenteret musikken live i de fleste afkroge af det danske kongerige, samarbejdet med forfattere, illustratorer og visuals-kunstnere og i efteråret 2014 udgivet EP’en ‘Live Et Sted I Jylland’. Den fik blandt andet disse ord med fra musikmagasinet GAFFA: ”Man kan sende en tanke til The Necks og deres cykliske forløb og variationer, men der er mere sangstruktur over kvartetten her, og når de åbner op for melodierne, viser de en særlig styrke.” Det nye år byder blandt andet på udgivelsen af en opfølgende EP: ‘Live Et Andet Sted I Jylland’, optagelse og promovering af debutplade og efterårsturné i Tyskland. Lyt: https://soundcloud.com/rogsignal]]>
- Denne event er allerede afholdt.
maj
07
2015