Aarhusianske Bias er inspireret af nogle af rockhistoriens koryfæer, men har rødder i en moderne fortolkning af den skramlede lyd fra 1970’erne og 90’erne. Med den kvindelige vokal i front har vi at gøre med et stærkt udtryk, sammensat af et selvsikkert mandsmod og en skrøbelig følsomhed. Debutalbummet udkommer i foråret 2013. Med en EP og en lang række livekoncerter i ryggen, herunder bl.a. koncerter på Studenterhus Aarhus, Radar og Huset i Magstræde i København, er Bias et erfarent band, der gennem de seneste par år har rørt på sig i den aarhusianske undergrund.
- Denne event er allerede afholdt.
BIAS + CAPTAIN CASANOVA
Bias befinder sig musikalsk i rockgenren og gør brug af den alternative rocks skæve taktarter og dynamiske udsving. Den kvindelige vokal giver samtidig musikken et til tider nærmest poppet modspil. Debutalbummet, hvis autentiske, skramlede lyd befinder sig i et mix af Them Crooked Vultures, Skunk Anansie og Juliette Lewis, er indspillet og produceret af Anders Ruby i Late Fairytale Studios.
http://www.facebook.com/biasband
Captain Casanova er et helt nyt navn på den danske musikscene der med garanti er værd at holde øje med. Bandet leverer en omgang voldsomt selvsikkert lo-fi rock med fængende melodier pakket ind i beskidte guitarer, der efterlader dig med følelsen af at cruise rundt under den brændende Californiske sol med en øl i hånden og speederen i bund.
http://www.facebook.com/CaptainCasanova
]]>
maj
23
2013