Bjarke Kirk & Kujonerne spiller moderne atmosfærisk americana blandet med et melankolsk dansksproget univers gravet op af den jyske muld. Med stor originalitet og personlighed bringer Bjarke Kirk os ind i et ekspressionistisk univers bestående af indre dæmoner, den manglende kamp for kærligheden og de høstede barndoms minder. Med to snes solo-koncerter i rygsækken – bl.a. på SPOT –, en lokal kulturpris (Transformator-prisen) og én EP-udgivelse, er tiden kommet til den første udgivelse af et fuldlængde album, “Lever Hvor Vi Bor”. Pladen er blevet til i Aarhus Lydstudie i efteråret 2013 med Kenn H. Eskildsen bag knapperne. Bjarke Kirk har på debuten slået sig sammen med Kujonerne som består af Mark Kühn (Mont Oliver mm.) og Andreas Westmark (Get Your Gun mm.). Arrangementerne er gået fra klassisk indrammet sangskrivning til et større musikalsk maleri malet med organiske lyde, drømmende twang og en fasttømret rytmegruppe – altid med Bjarkes karakteristiske stemme og ord som den røde tråd. Bjarke Kirk & Kujonernes debutalbum, “Lever Hvor Vi Bor”, udkommer d. 5. marts 2014. https://www.facebook.com/Bjarkekirkkujonerne Der er ligeså meget hjertevarme som der er hjerterum, når Maria Malmø stiller op til et musikalsk kram. Med ærlige fortællinger som taler lige så meget til hende selv som til publikum, forsøger hun at finde mening i livets mange kringelkroge. Stilen er fortællende folk tilsat nordiske toner og et strejf af jazz. Maria Malmö er vokset op ved den jyske vestkyst og naturen trækker tydelige spor i de historier hun skaber og i hendes ukuelige tro på mening. Med jordbundenhed og nærvær skaber hun et kikhul ind i sjælen. Maria Malmö er et nystartet Aarhus-band, men har allerede opnået en del opmærksomhed. Maria Malmö er vinder i Akustikkens sangskriverkonkurrence 2013/2014 med nummeret “Still learning”, og bandet er udtaget til Fatter Eskilprisen 2014 og Student Music awards & AOA. http://mariahmalmoe.wix.com/mariamalmoe]]>
- Denne event er allerede afholdt.
mar
11
2014