Date: ONS 02/11 – TOR 03/11 Tid: 20:00-22:00 Pris: 150/90/60 kr. CIRCUIT (SVALHOLM) I forestillingen “Circuit” reflekteres over begrebet aldring, ved at tænke menneskelivet ind i forskellige kredsløb, så som elektriske, biologiske, fysiologiske kredsløb. Her medvirker 25 mænd og kvinder over 60 år, sammen med en stor spejlkugle hængende i en wire over scenegulvet. De er ikke tilskuere til livet, men deltagere og rollemodeller. Værket tager helt konkret fat i det engelske ord circuit’s betydning, og koreografiens handling bygger på vekslende rotationer, drejninger, cirkler og spiraller, som giver mulighed for at se, hvordan forandring og forvandling langsomt vokser frem. Info: http://bora-bora.dk/forestilling/circuit/ SPI (DADADANS) Urpremiere! “SPI – a simple portrait of intimacy” er en duet, hvor travl kommunikation mellem to lidt efter lidt bliver afløst af intimitetens stilhed. Duetten er opbygget som en omvendt Bolero, med en absolut dynamisk voldsom og en yderst manipulerende foretagsomhed med den andens krop til en start. Parret kaster rundt med hinanden akkompagneret af råb, skrig og beskyldninger. Herfra starter en decrescendo fra stormen mod stilheden, den enkle bevægelse og den grundlæggende intimitet mellem to. SPI er et portræt af kommunikationsdynamikker i et parforhold med fokus på intimitetens bånd. Info: bora-bora.dk/forestilling/spi/]]>
- Denne event er allerede afholdt.
nov
02
2016