Date: MAN 24/10 – TIR 25/10 Tid: 20:00-22:00 Pris: 150/90/60 kr. OBS! Dobbeltprogram. ME TOO (HELGEBOSTAD/RUESLÅTTEN, NO) Me Too åbner med fængende rytmer fra trampende fødder. Et rum af lyd, lugt og bevægelse opstår på scenen gennem sang, spil og dans. Energier bygger sig op og sanserne udsættes for rytmer, lugte, farver og klokkeklang. Et fællesskab i energisk samspil fylder hele rummet og musikken er i dansernes hænder. Med akustiske håndklokker, kropslig bevægelse og teatrale virkemidler skaber de fire dansere fantasifulde og omskiftelige billeder og skulpturer. Me Too er skabt af Kristin Ryg Helgebostad og klokkenist og komponist Laura Marie Rueslåtten. Sammen vil de give publikum en oplevelse af at kunne se musik og høre bevægelse. Info: http://bora-bora.dk/forestilling/me-too/ HELT I ENSOMHED (DADADANS) “HELT i Ensomhed” er solo, der inviterer publikum ind i det kaos af fysiske og psykiske reaktioner, som den enkelte oplever stillet ansigt til ansigt med ensomheden. Soloen starter i den uro, der er vores krops instinktive reaktion på at blive stækket i sin umiddelbare trang til kontakt – for at kunne leve godt! Her er fokus på alt det liv, der leves gemt i mangel på at blive set, i mangel på tilhørsforhold, i mangel af social sammenhængskraft – liv udspillet i den farlige og giftige cocktail, som er ensomhedens anatomi. “HELT i Ensomhed” er struktureret som en improvisation inden for 3 rammer både konkret og på idé plan. Visning af “work in progress”. Info: bora-bora.dk/forestilling/helt-i-ensomhed/]]>
- Denne event er allerede afholdt.
BORA BORA: Me Too (Helgebostad/Rueslåtten, NO) + HELT i Ensomhed (dadadans)
okt
24
2016