Indlæser Events
  • Denne event er allerede afholdt.

Bunker + Snakefingers INC

Bunkers sange søger nuets magi med spraglede tekster og en karakterfuld, nordisk lyd.

Bandet beskriver sig selv som lige dele musikalsk alvor og jysk lune. Den syv mand store gruppe, der i 2015 udgav debutalbummet ’Byens håb’, består af garvede musikanter fra alle ender og kanter af det århusianske rock- og jazzmiljø.

Med svævende poprock-kompositioner og underfundige tekster, slår Bunker et spraglet musikalsk univers op, hvis kvaliteter bl.a. har sikret dem Fatter Eskil Prisen og en plads på SPOT-programmet i 2015.

Se og hør mere på www.byenshåb.dk og badboycharlie.dk

 

OPVARMNINGSBAND: 

Snakefingers INC er rocket, krydret med echo, forvrænger og en garage Smadr’ tilgang til musikken. Hvert nummer er en skarpskåren sandkasse, hvor de tre musikere danner fælles front om at få det til at groove, leger sig igennem vers og omkvæd, springer ud i jams hvor alle byder ind, alt imens melodier og rytmer binder musikken sammen.  Alle 3 musikere spiller i øjenhøjde fra scenen, og inviterer publikum indenfor til en uhøjtidelig stemning og et glimt i øjet.

]]>

sep 07 2017

Details

Date: september 7, 2017
Time: 19:00 - 03:00
Cost: 80kr / 60kr forsalg
Event Categories:
Genre:
Website: FB Event

Arrangør