Indlæser Events
  • Denne event er allerede afholdt.

CARL & GRY RELEASE-FEST+ THE EMBLA + MARIA MALMÖ + ANNA KIRKEGAARD

Carl & Gry er et indie-pop / folk band med fokus på den store lyd, ørehængende melodier og tekster folk kan relatere til. Deres mission er at skrive dyb men ikke-prætentiøs musik som kommer direkte fra de danske rødder og hjerter. Live bakkes de op af  Filip Dybjerg på bas, Jonas Andreasen på trommer og Inge Line Kuhr Brasen på kor. https://www.facebook.com/carlandgry  The Embla lader sig inspirere af trommesang fra forskellige folkeslag; inuiter, siuox-indianere, vestafrikanere, samere og mange andre shamankulturer. De tager den nøgne konstellation i trommesangen op og tolker den ind i en nutidig sammenhæng. Nana Cecilie og Frej Lesner har derfor fjernet alt unødvendigt og står tilbage på scenen med en tromme og en stemme. Med ærlighed og inderlighed fremmaner duoen et på én gang primitivt og moderne lydbillede – de kalder selv denne genre Savage Pop. https://www.facebook.com/theembla Det er med hjertevarme og hjerterum Maria Malmö og Asger Jakobsen stiller op til et musikalsk kram. Stilen er fortællende folk, akkompagneret af rå mandolinrytmer. Med ærlige fortællinger med afsæt i den enkle historie, forsøger hun at finde mening i livets mange kringelkroge.Maria Malmö vandt novemberrunden af Akustikkens sangskriverkonkurrence 2013/2014. Samt er udtaget til Fatter Eskil Prisen 2014. www.facebook.com/mariamalmoe Anna Kirkegaard er kendetegnet ved hendes lyse skandinaviske klang og globetrotter-agtige måde at skrive sange på. Hun har boet godt halvdelen af sit liv i Asien, men vendte for år tilbage hjem til sit hjemland Danmark, hvor hun udlever sin sangskriverlyst og sit fortæller-gen. Musikalsk er det som udgangspunkt en meget simpel men bjergtagende lyd, der består af Anna og hendes guitar, men hun giver sig også i kast med en lille kalimba og bakkes af og til op af Inge Line Kuhr Brasen på vokal.]]>

maj 24 2014

Details

Date: maj 24, 2014
Time: 19:00 - 22:00
Event Categories:
Genre: /
Website: FB Event