Club Electric Dreams præsenterer i samarbejde med HeadQuarters ”DM Party – We just can’t get enough” – en hyldest til Depeche Mode og deres fantastiske musikkatalog. DJ-holdet på aftenen består af Club Electric Dreams’ resident djs Thomas Disco og Frank Hansen.
Strøtanker fra DJ-holdet:
Vi vil som udgangspunkt gå efter at holde os til DM’s originale udgivelser fra Mute Records.
Der vil blive spillet nyt som gammelt fra DM, men der vil blive spillet mest fra første halvdel af kataloget.
Vores mål er at levere en ekstraordinær musikoplevelse med kreativitet og overraskelser. Her tænkes ikke på musikvalget, men mere på sammensætningen af de forskellige numre. Elektronisk musik skal sættes sammen på en kreativ måde, så det hele går op i en højere enhed.
Der vil blive plads til masser af bandets fede 12”-udgivelser, selvfølgelig med den originale lyd.
Aftenen bliver også en hyldest til mange af de suveræne B-sider, der er kommet fra DM i årenes løb.
Som udgangspunkt er det musikken fra DM, der er i fokus på aftenen. Dog kan der godt snige sig nogle få numre ind fra relaterede bands.
Vi vil forsøge at undgå alt for mange gentagelser. DM’s katalog er så ekstensivt og fyldt med kvalitet, at det ikke er nødvendigt. Hvis et nummer spilles to gange, bliver det i det mindste i en anden version.
Kom op i pulten og få en krammer!
Aftenens program:
21.00 – 22.00: Baggrundsmusik (kom og bliv inspireret!)
22.00 – 04.00 DM DJ sæt DJ Disco og DJ Franke
04.00 – 05.00 Fri leg bag pulten!
See you dressed in black!
Med venlig hilsen
HeadQuarters og Club Electric Dreams
]]>