Manden bag navnet Echo Me er den unge københavner Jesper Madsen. Jesper er ny på den danskescene, men bestemt ikke ny udi sangskrivningen. Han har været aktiv komponist siden han i en alder af 10 år lånte tekster fra forældrenes pladesamling, som indeholdt navne som Simon & Garfunkel, Bruce Springsteen og Creedence Clearwater Revival.
Echo Mes selvbetitlede første udspil er et stramt folk-pop album med en klar nordisk lyd, hvor inspirationerne også kommer fra Jespers mange ture ud i verden – især har turene til Amerika, og den folk-tradition der findes der, sneget sig ind på pladen.
Pladen gæstes desuden af en lang række danske navne fra både hitlisterne og undergrunden: Murder, Cody, Folkeklubben, Slaraffenland, Asbjørn & The Strange Ears, The Freudian Slip, Boho Dancer Taragana Pyjarama og Kites & Komets, Penny Police og så ment også Søs Fenger, der synger kor.
Forud for debuten ligger mere end 200 koncerter i Danmark, London, New York, Paris, Amsterdam, Berlin, Hamburg, Rotterdam, Prag, Utrecht, Bruxelles, Bremen, Malmö, Providence og Austin Texas. Udover debuten udgav Echo Me i januar 2012 en tripel-EP sammen med Nelson Can og The Freudian Slip.
http://www.facebook.com/echomemusic
]]>