Aarhusbaserede Kedo spiller gedin poprock, der gennem stærke melodier, en forkærlighed for country og den karakteristiske vokal skiller sig ud fra mængden, men samtidig omfavner bredt. Kvintetten blev dannet i 2009, oprindeligt af fire skolekammerater fra Kolding-egnen. Allerede efter få måneder opnår bandet succes, da de ryger til tops i DR’s store radiosatsning, ”Rocktoget”. Samme år offentliggøres bandet som det første band på Jelling Musikfestival. Nummeret ”Tears” høster ros efter at have fungeret som underlægningsmusik for festivalens reklamespot på MTV og VH1, og i en periode er ”Tears” tilmed det mest spillede nummer på Myspace Danmark. I 2010 udgiver Kedo en EP. Flere danske radiostationer lægger mærke til Kedo, herunder Danmarks største radiostation P4, som sender nummeret ”Seeking for Love” i landsdækkende radiorotation. Dette skaber interesse fra nogle af landets mest respekterede spillesteder, og her høster bandet stor anerkendelse for deres support-præstationer for bands som Dúné, Tim Christensen og The Rumour Said Fire. Efter en periode, hvor forsanger Simon Brohus arbejder med sit soloprojekt, udsender Kedo efteråret 2012 den nye single ”New Life”. I foråret 2013 tilføjes Leon Andersen som 5. medlem i bandet.
https://www.facebook.com/kedobandOpdateres. https://www.facebook.com/nomagnets
Mount Rushmore Safari udkom 1. juli 2013 med deres debutalbum “Elba” gennem Target Distribution. Den københavnske indierock kvartet startede som en musikalsk legeplads mellem frontmand Andreas Sorgenfrei og Kasper Nissen (The Rumour Said Fire) i begyndelsen af 2011. De to havde tidligere spillet sammen i andre konstellationer, og fandt nu igen sammen omkring et nyt projekt, som siden skulle vise sig at blive til Mount Rushmore Safari. Mount Rushmore Safari blev til et band med skiftende musikere omkring kernen af Andreas Sorgenfrei og bassisten Hans Martin, og spillede en række koncerter i ind og udland, – blandt andet som support for Kellermensch i Tyskland, og herhjemme for internationale navne som Cursive (US), And Also The Trees (UK) og Gardens & Villa (US) sideløbende med tilblivelsen af det kommende debut album. “Elba” er indspillet i Aarhus med producerteamet “Thunder & Lightning Music” som dækker over trommeslager Mads Tønder (The Broken Beats, One Eyes Mule) og Søren Zahle Schou (Superjeg, UTAH, Peter Sommer m.fl.), der sammen er gået efter en stilren produktion, som leder tankerne hen på bands som Placebo og The Smashing Pumpkins.
]]>