Indlæser Events
  • Denne event er allerede afholdt.

FAMILY GRAND + BIRDSTRIKE

Det danske rockband Family Grand repræsenterer den danske musikscenes arbejderklasse. Energien er aggressiv og intens og med inspiration fra den tidlige punk, alternativ rock og melodisk pop udløser Family Grand en elektrisk ladning af sønderrivende guitar-riffs og melodiske popballader.  Tekstuniverset befolkes af skæve eksistenser og beskriver livets mere dystre aspekter med omdrejningspunkter som sex, religion og død. I de godt tre år Family Grand har eksisteret, har bandet bearbejdet den danske undergrundsscene og skabt sig et ry for at levere kraftfulde live-optrædener med en nærværende og tæt kontakt til deres publikum.  Family Grand udkommer med deres debutalbum i starten af 2014.

http://www.familygrand.dk/


Hvorfor kalde sit band Birdstrike hvis det ikke var for at give publikum fornemmelsen af at blive suget ind igennem en jetmotor? En tur de fleste vel har brug for efter en lang dag ved båndet. Eller efter at være vokset op i en søvnig provinsby. Birdstrike sparker døren ind med energi, elektrisk guitarmur, skarp og fyldig lyd i et sundt, hurtigt tempo. Og oveni – nej samtidig! – en uhæmmet trang til pop. Kort og godt en omgang moderne tight kick-ass rock’n’roll med meget mere melodi og harmoni end man er vant til fra dén kant. Gruppen dyrker de enkle dyder med en klassisk powertrio-opstilling med bas, guitar og trommer + vokal. Selvom udgangspunktet er heftig rock kan man også høre 80’er-pop, indie og garagerock i bandets udladninger. Birdstrike arbejder for tiden på deres debut album, der forventes ude senere på året. https://soundcloud.com/birdstrikeband
]]>

nov 12 2013

Details

Date: november 12, 2013
Time: 21:00
Cost: 20kr
Event Categories:
Genre:
Website: FB Event