➤ HQ åbner: 19.00
➤ Koncertstart 20.00
➤ Forsalg: 60 kr. + gebyr
➤ Entre: 75 kr.
_______________________
Fløjl albumdebuterede i 2005 med den anmelderroste “Lejlighedssange”, der opnåede flot airplay på bl.a. P4, ligesom de to følgende albums, hvoraf det seneste, Opgangstid, udkom i 2015 og fortsat er i rotation.
Bandet, der tæller musikere fra bl.a. Sterling, Elevatorfører og Juncker, er specialister i intense koncerter på mindre spillesteder, hvor publikum oplever en aften ud over det sædvanlige, der sidder i kroppen længe efter, at man går hjem med et bredt smil og teksstumper, der bliver ved med at køre på den indre båndoptager.
Anmelderne fremhæver Peter Hegårds stærke og poetiske lyrik og bandets evne til hele tiden at klæde teksterne på, så de fremstår klare og vedkommende.
“Til alles store glæde – og en anelse benovelse – lod Fløjl deres sprøde toner og finurlige tekster berige vores ydmyge rammer i Fælleshuset Gl. Rye. De kom, spillede og sejrede i samhørighed med alle fremmødte. Det var et ægte match, vi KUN kan anbefale andre spillesteder at få sat i koncertkalenderen!”
_______________________ ♥ Team HQ
]]>