Poetry slam er en dyst på ord!
Op til 10 deltagere vil kæmpe om publikums gunst, der ustyret med 5 dommertavler vil tildele de oplæsende fra 0.0 til 10.0 point!
Der er 3 simple regler:
1. Teksten skal være selvskreven.
2. Man må ikke bruge rekvisitter.
3. Hvis man går over 3 minutter og 10, giver det minuspoint.
Showet starter klokken 20. Kom klokken 19, særligt hvis du vil have siddepladser!
Entre 30 kr. + 10 kr i garderoben.
Man må slamme på alle sprog og om alle ting.
Koldbrænd, kærlighed, brændende kærlighed, klamydia, kampsport, kærestesorger, kammuslinger, lil’ kaka, karentæner, kælketure, kanelduft nummer 5, kaffe, mere kaffe, og smøger.
Slammet er åbent. Det vil sige, at alle kan tilmelde sig. Man skal bare have 3 tekster med til at fremføre, og eventuelt en 4., hvis man skulle være så heldig at vinde!
Hvis du vil optræde, så skriv til HAPSPOETRY@GMAIL.COM
Modsat de sidste par slams er dette ikke et kvalifikationsslam. Dvs. at vi bare er her for at nyde ordene, hinanden, og den eventuelle ære og flaske vin, som falder af til aftenens vinder.