Henrik Hass m. band Ham Den Lange Contra Auguste (marki snøre & triman hunt) EnniOne Inklusiv gæsteoptrædener fra Sawyer (Rødhætte), D-On & Kejser A (Officiel fanside) DJs: Nyboe, Mik V & Swab Gæster vil i døren få overrakt et downloadkort, som indeholder pladen og efter showet, vil der være mulighed for at købe vinylen. Der vil desuden være goodiebags til de første som møder op, samt andre frynsegoder i løbet af aften. Henrik Hass er måske et navn der ringer klokker hos nogle i forbindelse med hans tidligere deltagen i Freestyle konkurrencen MC’s Fight Night eller som en del af freestyle konceptet Ordets Magt. Men den efterhånden 28 årige Århus-rapper har lagt mere at byde på. For godt tre år siden udgav han sin debut plade ”Nøgen med Sokker på” og nu kommer opfølgeren ”Papvin fra Kælderen.” Henrik Hass repræsenterer en rapstil der er humoristisk såvel som samfundssatirisk, selvironisk og til tider fiktionspræget, men også lige ud af skuffen og bund reel. Lydsiden er blevet til i samarbejde med Plastik Hamsteren aka Emil Vegeberg (tidligere kendt som Latex Lax) og den anonyme Hassrotte. Sammen har de skabt en bunke lækre eksperimenterende tracks med fede kælderprægede, autentiske vibes med rødder i hiphop. Henrik Hass er så privilegeret at han denne aften er ledsaget af den altid tight’e Mik V på pladespillere og et miniorkester bestående af Mathias Winther på Guitar, Victor Hempel-Mydtskov på bas og Mathias Eghøj på trommer. Den over to meter høje MC Ham Den Lange har rappet i snart femten år, og er klart en af de mest rutinerede rappere fra det århusianske hiphop-miljø. Han været i finalen i MC’s Fight Night og deltaget flere gange, spillet flere gange på Grøn Koncert og diverse festivaler samt turneret med tv-2. Han har vundet Karrierekanonen sammen med Kejser A som gruppen Haven Morgan, vundet Urbans talentpris, en Underground Music Award og udgivet flere albums bl.a. solo albummet Carpe Diem My Ass, hvor flere af rapperne fra dette har medvirket med gæsteoptrædener. Han er pt. en del af gruppen Manus Nigra med DJ Swab og sangerinden Fönix. De er pt. aktuelle med singlerne “Bag dig” og “Den anden vej”. Han er en super entertainer, der sparker røv på scenen, så se frem til et fedt show. Contra Auguste er en duo bestående af produceren Triman Hunt/Martin Thun – som tidligere har produceret for Kejser A, Ham Den Lange og Henrik Hass – og rapperen Marki Snøre. Deres lyd er autentisk, undergrund, personlig, tung, upoleret og obskur. Marki Snøres dynamiske melodiske rapvokal og velskrevne dybe tekster bæres af Trimans massive MPC beats, og danner til sammen et udtrykt der på én gang kan relateres til den støvede lyd mange forbinder med ”rigtig” eastside hiphop, men samtidig er ganske unikt. Drengene udgav sidste år deres debut-EP “Contra Auguste” og arbejder lige nu på en opfølger. EnniOne er en super talentfuld og dygtig rapper/producer med rødder i det østjyske, pt. bosat i et hyggeligt kollektiv i Valby. Udover at have produceret for – og rappet sammen med – bl.a. Ham Den Lange, Henrik Hass og Kejser A har han medvirket på bl.a. Contra Auguste EP’en, og er netop udkommet med sit debutalbum “Så Længe Det Varer” som høstede rosende ord hos Gaffa. Når EnniOne går i gang tager han sprog og lyd under kærlig behandling og serverer gennemtænkt, intelligent og original hiphop for de skarpe – så I kan godt glæde til at høre ham. Derudover kan der forventes gæsteoptrædener fra Prominente herrer som: Sawyer (tidligere kendt som Rødhætte): Tidligere deltager ved MC’s Fight Night og en del af det århusianske undergrundsmiljø. Har i optrådt med Henrik Hass, Kejser A, Ham Den Lange og med virket på næsten alle udgivelser fra de andre rappere til dette event. Kejser A: Dobbelt Fight Night champ og et naturtalent med pen og mikrofon. Han er en del af gruppen Haven Morgan, og har altid været en central i det århusianske rapmijø. Han er lige nu i fuld sving med sit debut-album. D-On: Super erfaren og dygtig Århusrapper kendt fra grupperne OdenseAssholes og Sukkerfabrikken. Har rappet med alle de førnævnte herrer back in the days og har ry for at trykke den max af på scenen. https://www.facebook.com/henrikhassrap]]>
- Denne event er allerede afholdt.
nov
15
2014