Indlæser Events
  • Denne event er allerede afholdt.

HQ Homecoming Christmasparty: Emil Otto + Julebanko

HeadQuarters inviterer til årets hyggeligste julefest!

Vi tænder julelysene, og stiller pebernødderne frem – der er dømt ægte julehygge i HQ-kælderen, når Emil Otto kigger forbi med sækken fuld af julehits og andre gode sager.

Vores kære DJ Disco “Juleskæg” Jesus står for årets julebanko, med lækre præmier – nogle som kan drikkes, andre som kan opleves. Det bliver en fest!

➤ HQ åbner: 19:00
➤ Bankostart 20:00
➤ Koncertstart: 21:00
➤ Forsalg: 75 kr.
➤ Entré: 100 kr.
➤ HQ DJs: 23:00 – 05:00 (40 kr. inkl. garderobe)

Emil Otto:
Emil Otto, vokset op i Ry nær Skanderborg, tog i september ʼ22 Danmark med storm, da hans debut udgivelse “Ainʼt Love a Beautiful Thing” ramte gaden. Albummet blev valgt som ugens album på den nationale jazz radio DR P8 Jazz, og senere hen nomineret i kategorien “Årets Vokaljazzudgivelse” ved Danish Music Awards. Sidenhen er det blevet til masser af rotation på flere af DR’s radiostationer for den unge sanger, der i folkemunde også betegnes som et nyt, moderne og originalt bud på storcrooneren Michael Bublé.

Julebanko:
Har du styr på ‘mand i live’, ‘store tasker’ og ‘det uheldige tal’? Ellers så får du det hvert fald til årets store julebanko-spil med Disco Jesus! Der er gode præmier på spil, og masser af hygge!

dec 20 2024

Details

Date: december 20, 2024
Time: 19:00 - 05:00
Cost: 100kr / 75kr forsalg
Event Categories:
Genre: /
Website: FB Event