På Tværs er en non-profit virksomhed, der har sat sig for at hjælpe integrationen på vej, ved at guide flygtninge igennem det danske bureaukrati. Parret bag virksomheden, Tanja og Nicolai, har brugt de sidste 12 måneder på at udvikle en app, der rådgiver flygtninge og hjælper dem med at forstå de mange breve fra kommunen. App’en hedder ‘’FAIR integration’’, og den forventes færdig til december, hvis de kan samle penge ind til de første oversættelser. HQ vil rigtig gerne hjælpe dette vanvittige fede projekt på vej, så i samarbejde med På Tværs laver vi dette event, som skal samle penge nok til at søsætte APP’en. Aftenen byder på fede bands, gratis øl til de første og indsamling til På Tværs. Al donation på aftenen går til På Tværs. Man bestemmer selv, hvor meget man har lyst til at give. Alle bands spiller i den gode sags tjeneste! Aftenens program:
TBA
➤ HQ åbner: 19.00
➤ Koncertstart: 20.00
➤ DJs fra kl. 00.00 – 05.00.
➤ Entré: op til dig hvad du gir’. Al donation går til På Tværs.
➤ Kærlighed: 100P
‘’FAIR integration’’ har to funktioner, der begge tilbydes på brugerens modersmål. Flygtninge vil kunne læse om deres rettigheder og pligter, og finde små videoer, der guider dem igennem en lang række ansøgningsskemaer, bl.a. i forbindelse med ansøgning om tilskud til psykologbehandling. App’en tilbyder ligeledes brevforklaringer. Frem for at oversætte brevene ord-for-ord udvikler Tanja, i samarbejde med en sagsbehandler, letforståelige forklaringer til kommunens standardbreve. På den måde vil flygtninge i fremtiden kunne læse og forstå deres breve uden hjælp.
Nicolai har kodet løs i 12 måneder, og app’en er ved at være klar. Det betyder, at app’en i princippet kunne sættes i udbud på App store og Google Play, men først skal indholdet oversættes.
“Som det ser ud nu, har vi ikke råd til at oversætte vores informationssider og brevforklaringer. Hvis vi skal kunne tilbyde app’en på to sprog, har vi brug for omkring 40.000 kr. til oversættelser. Mindre kan selvfølgelig også gøre det, men det er vores mål at samle de penge ind”.
Derfor søger På Tværs lige nu bidrag fra private, der kunne være interesseret i at hjælpe landets flygtninge.
Vel mødt!
♥ Team HQ og På Tværs