Skandinavisk folkemusik i nye rammer.
Ørefængende melodier i smukke arrangementer. Drøm dig væk i en salighedsrus, når Hvalfugl byder dig ind i deres smukke univers, hvor fortællinger fra Skandinaviens gamle folkemusiktraditioner bliver forenet med lyden af den moderne ”nordiske tone”.
”(…)Lige midt imellem byen og skoven, mellem pigen der sidder og fyren der danser, mellem musikeren der spiller, og musikeren der lytter, mellem latteren og eftertænksomheden,
lige der, der befinder Hvalfugl sig. Og de har lavet en fantastisk plade. Og jeg kan ikke anbefale den nok.” (Jens Haag, Pladegreb Magazine)
I krydsningen mellem det let flyvende og det store tunge finder vi folktrioen Hvalfugl. Et trio der igennem skønne melodier inspirerede fra både den danske og svenske folkemusik tradition har skabt deres helt eget unikke lydunivers. I dette univers kan solen skinne fra en skyfri sommerhimmel, eller regnen kan dryppe fra en mørkegrå novembersky. Hvalfugls originale kompositioner er både smukke og melankolske, og fremkalder fra første nummer en intim atmosfære i det rum hvori de spiller.
”En smuk og overbevisende opdatering af den skandinaviske folk-/jazztradition. Stemningsfuldt, melodisk og velklingende.” (Christian Vuust, saxofonist og komponist)
Første album klar
I januar 2017 var Hvalfugl i studiet og indspille 12 numre til hvad der bliver deres første CD. CD’en blev udgivet i juni og hedder By. Det gennemgående tema drejer sig om forskellige verdener der mødes under samme tag.
“The music of Hvalfugl is so damn beautiful. The trio’s debut album By stakes out territory where Scandinavian folk and Nordic Jazz share a border, which means you’re gonna get some lovely melodic imagery set in an environment where a thick, moody ambiance has all kinds of potency.(..)” (Dave Sumner, Jazzblog Bird Is The Worm)
Nominering til DMA
I 2016 var Hvalfugl nomineret til en DMA Folk Award i kategorien ”Årets Talent”.
Lineup:
Jeppe Lavsen (guitar)
Anders Juel Bomholt (kontrabas)
Jonathan Fjord Bredholt (piano, harmonium)