St. Digue er solo navnet på københavn-baseret kunstner, sanger og producer Kasper Deichmann.
Siden 2020 har hans særprægede og dystre elektroniske musik sendt chokbølger gennem Københavns undergrundsscene. Med æteriske synthesizere, catchy guitarer, hårdtslående trommemaskiner, industrielle lydtapeter, melankolske melodier og desperate skrig byder han indenfor i et neurodivergent univers præget af traumer, fremmedgørelse og dommedag. Med det kombineret med hans punkede D.I.Y. tilgang, hans black metal rødder og hans flair for at eksperimentere, har han etableret sig selv som en fremadtænkende artist der er værd at holde øje med.
Hvad der startede som et sideprojekt hjemme i soveværelset har på lidt under 4 år opnået mange milepæle. Det inkluderer udgivelsen af 2 EP’er og 2 anmelderroste fuldlængde album, adskillige koncerter i Skandinavien, Tyskland, Baltikum og Balkanhalvøen, en succesfuld turne med bandet Pleaser samt ros og omtale fra musikmedier som f eks Devilution, Selvtægt and Hymn.
Darkwave enmandshæren er klar med sin nyeste EP ‘DEATHWAVE’, der er sat til at blive udgivet den 12. April 2024.
OBS. kun adgang med SPOT-armbånd.