LØRDAG d. 6. maj kl. 18.00 – 18.30 (showcase under SPOT Festival)
OBS. Adgang kun med SPOT-armbånd.
Den københavnske kvartet Tender Youth blev dannet i 2018 og udgav i 2021 deres selvbetitlede EP. Tender Youth er nu på vej med deres debutalbum i 2023, hvorfra den første single ‘Arbitrary Love’ udkom den 20. januar.
Tender Youth sammensmelter genrer som avantgarderock og postpunk til et larmende, eksperimenterende og rummeligt lydbillede, hvor klassiske instrumenter bliver forvrænget ind i bandets energiske punkunivers. Det unge band, der består af fire gymnasievenner, skaber herigennem en unik nyfortolkning af de ædle genrer, mens et ængsteligt lyrisk univers sætter ord på den perfektionistiske og præstationsfokuserede kultur, der gennemsyrer deres generation. Tender Youths behov for at bryde disse usynlige lænker resulterer i et kaotisk virvar af energi, der kulminerer i deres melodiske, rå og tordnende lydbillede. Et lydbillede, som er blevet hørt på P6 BEAT og har kunnet opleve ved deres højintensive koncerter.
Siden drengene var 16, har det været muligt at opleve disse koncerter på flere danske spillesteder som Loppen, Byhaven og UHØRT Festival, hvor sidstnævnte koncert blev udvalgt af ‘Soundvenue’ og ‘Undertoner’ som festivalens ti og fem bedste oplevelser. .