Forestil dig garagerock i biografformat, tilsæt energiske trommer og hidsige riffs på to elektriske spader, og kombinér med budskaber om at gå egne veje, og så har du opskriften på The New Madness: Ren freedom rock, der handler om at fornægte konformiteten og ensrettetheden, ligusterhæk-tyranniet og janteloven. Giv den gas, freak ud, omfavn den nye galskab!
Med rødderne plantet i både garagerocken og klassisk rock’n’rolls muld, leverer The New
et sonisk adrenalinskud. The New Madness har den nedbarberede råhed, der er at finde hos Junior Kimbrough og tidlig The Black Keys, men med en særlig skarp og solid bund, der læner sig op ad hiphoppens dybe og klare produktion, der giver numrene tonstunge nosser, som andre rockbands kun har våde drømme om.