USERS er det fremadstormende post-punk band, der hurtigt har sendt trykbølger gennem den danske musikscene. Med rødder i samfundskritisk aktivisme manifesteres kampen for et nyt samfund gennem støjende riffs, aggressiv vokal og tankevækkende tekster. Musikken er et wake-up call, du kan danse til, og det bliver der rig mulighed for når USERS præsenterer håb blandt frustrationer i et højt tempo. Trods bandet kun har eksisteret i ét år, har de med deres kompromisløse, eksplosive og skarpe liveshows i dén grad bevist, at de udfylder et tomrum på den danske musikscene.
OBS. kun adgang med SPOT-armbånd.