Indlæser Events
  • Denne event er allerede afholdt.

I Sky – EP-release + Support: Slørede Linier

Med danske tekster, der dyrker og værdsætter det sårbare, opbygger I Sky, bestående af sanger Tara Fonnesbech Juhler og producer Frederik Meldgaard Jensen, et æterisk popunivers.

➤ HQ åbner: 19.00
➤ Koncertstart: 20.00
➤ Forsalg: 40 kr.
➤ Entré: 60 kr.
➤ HQ DJs fra kl. 23.00 – 05.00

I Sky:
De poetiske tekster kredser om de små øjeblikke i livet, der virker uendeligt store, når man står i dem, hvor ord enten bliver overflødige eller overrumpler.

Til live shows opbygger duoen et personligt rum med visuals, rekvisitter og en rolig tilstedeværelse, der afspejler den sårbare stemning i musikken. Sangene fremføres af projektets to medlemmer: Tara synger og bevæger sig mellem de forskellige rum på scenen, mens Frederik spiller synth, manipulerer med samples og styrer effekter på vokalen.

I Sky offentliggjorde projektet med deres første koncert til SPOT Festival 2022 og har siden udgivet tre singler. Afstand blev bl.a. spillet på P3 samt valgt som en af Bands of Tomorrows uimodståelige og de tre sange blev omtalt af flere danske musikblogs. Duoens uafhængige debut-EP udkommer d. 24. marts.

+ Support: Slørede Linier
Med sin længselsfulde collagerock åbner Slørede Linier helt op for sluserne i kraftfulde sange om at være ud af sync med omverden.

I famlende intense nutidsbilleder af at være ung og ikke kunne føle sig hjemme udfolder sangene sig i en storladen symfoni af genrer, støjflader og frustrationer.
Slørede Linier udgav i 2020 sit debutalbum ‘Fugletræk’ og er i 2023 parat med ny musik til når facaden krakelerer og du får vendt vrangen ud på dine følelser.

mar 24 2023

Details

Date: marts 24, 2023
Time: 19:00 - 05:00
Cost: 60kr / 40kr forsalg
Event Categories:
Genre: /
Website: FB Event