J. Arlin er en finger-picking folk guitarist, organisk sangskriver, popsanger og har igennem de sidste ti år spillet i en lang række af musikalske konstellationer i indland og udland.
J. Arlin kombinerer new-folk med pop melodier, og hans evner som sangskriver er for eksempel af Lydtapet.net blevet beskrevet som en unik evne til at få musikken til at sitre under overfladen på sin genre, en konstatering, som også blev tilkendegivet med en top 20 placering i sangskriver-konkurrencen udstedt af DPA – Danske populær Autorer. J. Arlin udgav i juni første single ”Speak Whenever You’re Ready” fra hans kommende tredje EP Collection ”Heartbeats Of Polaroids.” Singlen blev modtaget med stor succes blandt publikum og anmeldere både herhjemme som internationalt. Dette har ført til imponerende roser fra musiksites som Bagnummeret.dk, Bands of Tomorrow.com, Frimusik.net, samt indie-giganten indierockreviews.com. Opfølgeren til første single er ”Since November”, som udgives i november og indleder efterårs/vinter-turnéen med århusianske ThePolarShift. http://www.jarlinmusic.com/ThePolarShift spiller pianobårne sange spændt ud mellem lige dele synthflader, medrivende synthbas og organisk trommen. Kompositionerne bindes sammen af en umiddelbar og forførende vokal. Musikken er progressiv, drømmende pop med referencer til blandt andre Kate Bush og Fiona Apple. ThePolarShifts musikalske udtryk er kulminationen af et fokuseret og intensivt arbejde i øvelokalet og studiet.
Amanda Glindvad er sangskriveren bag ThePolarShift. Amandas feminine musikalske univers udfordres og får en ny dimension i Christian Joens og Rune Staunskærs arrangementer. Alle tre bandmedlemmer har omfattende erfaring fra tidligere projekter, og har i ThePolarShift endelig fundet den rette balance og kreative dynamik, der driver musikkens kvalitet og den karrieremæssige ambition fremad.
https://www.facebook.com/ThePolarShift?ref=br_tf ]]>