Indlæser Events
  • Denne event er allerede afholdt.

Jón Norman – Releasefest! + Support: White Flag Harmonies + Wolfroy

 

“Back in the Ocean” er navnet på den første EP fra Jón Norman.
_______________________
➤ HQ åbner: 19.00
​➤ Koncertstart: 20.00
➤ Entré i døren: Gratis!!!
➤ HQ DJs fra kl. 23.00 – 05.00
➤ 100% Kærlighed
 
Jón Norman
Jón Norman er et 5-mands band fra Aarhus med den islandskfødte sangskriver, Jón Nordmann Óttarsson, i spidsen. Jon formår med sin på en gang skrøbelige og kraftfulde vokal at levere sangene med et gribende nærvær og en ærlighed, der rammer en lige med det samme.
 
Bandet gør ikke musikken sværere end den behøver, men forsøger til gengæld altid at finde ind til sangenes inderste kerne og fremme den med en dyb inderlighed og følelse.
Når Jóns oprindelige akustiske sange behandles af bandet opnåes et dybere lydbillede, der bevæger sig fra moderne folkpop til mere old-school rock, der til sidst bindes sammen med en snert af country fra de amerikanske bjergsider. Essentielt er dog, at sangene i processen altid bibeholder deres oprindelige intimitet og troværdighed.
 
Jon Nórman Óttarsson – vokal, guitar, klaver
Sverrir Ásmundsson – bas
Samuel Neve – trommer
Rasmus Sangild – keys, elguitar, kor
Magnus Munk Tækker – pedal steel, elguitar, kor
 
White Flag Harmonies
“For alle fire medlemmer i det århusianske inde/folk band, White Flag Harmonies, har barndommen været tæt knyttet til fællesskaber, hvor sang og musik har haft en central rolle – hvorfor det også ligger dem naturligt, at udtrykke sig ved brug af musikken og lyrikkens kunst.
 
Musikalsk præsenterer bandet en lyd, som i sin melodiøse storladenhed omfavner lytteren med en inderlig varme – et dragende musikalsk vakuum, som indimellem brydes af det beskidte og upolerede for at understrege centrale pointer. Den stærke vokal, der både rummer følsomhed og vildskab midt i sit aldrig svigtende nærvær, drager med stærke tekster lytteren ind i en ærlig og vedkommende fortælling om livet set fra et troende, men på samme tid tvivlende menneskes perspektiv.
 
Når White Flag Harmonies d. 12. april supporter Jon Norman på Headquarters i Aarhus, i forbindelse med releasekoncerten, vil det blive med et low key setup, hvor inderligheden og nærværet i særlig udstrækning vil komme til sin ret.”
 
Wolfroy
Wolfroy er inspireret af stærke amerikanske sanger/sangskrivere som Will Oldham (Bonnie ”Prince” Billy) og Damien Jurado og selvom han har begge ben solidt plantet på jorden, er han alligevel flere gange fløjet til USA for i Nashville at lade kreativiteten og skrivelysten få frit løb. Han er en sammensat herre, 24-årige Christian Poulsen, manden bag Wolfroy, men han er samtidig en moden og afklaret ung mand, der har en temmelig præcis idé om, hvad han vil med sin musik.
 
”Jeg er meget interesseret i det fortællende univers. Jeg vil helst ikke fremstå for poetisk eller kunstnerisk i min lyrik. Jeg vil egentlig bare gerne have lov til at sætte ord på nogle tanker. Det må gerne være simpelt og håndgribeligt,” fortæller han og fortsætter:
 
”Det er mit håb, at mit forsigtige og undrende væsen kommer til udtryk i musikken og at nogen kan spejle sig i det.”
 
Til Jón Normans release koncert vil Wolfroy spille en solo koncert uden sit band og der kan forventes en dragende og intim koncert med sange fra debut albummet såvel som helt nyt materiale.
 
]]>

apr 12 2019

Details

Start: april 12, 2019 @ 20:00
End: april 13, 2019 @ 06:00
Event Categories:
Genre: / /
Website: FB Event