En rådden sødelig duft breder sig. Stilheden brydes kun af den knagende lyd af tør jord, der gennembrydes. Overalt stikker hvide krogede hænder op af jorden. Som visne blomster bevæger de sig sagte i den vindstille nat.
Kadavermarch er begyndt… Fem mennesker, alle med rødder i den danske undergrundsscene i bands som Czar, Helhorse, Crocell, Illdisposed, tudsegammelt og Total Heels, står nu sammen på scenen. Beatet er tungt. Guitar, trommer, bas og orgel mætter lydbilledet, så intet på nær de to vokaler trænger igennem. Sammen spiller de rifforienteret stoner med indflydelser fra en lang række subgenre i metal. Fra kirkegården rejser Kadavermarchen sig med uendeligt ekko, space reverb og fræsende guitar ud i de yderste galaxer.
Debutalbummet ”Into Oblivion” består af 9 numre indspillet i København og mixet af Jacob Bredahl i Dead Rat Studio, Århus.
—————
➤ HQ åbner: 19.00
➤ Koncertstart: 20.00
➤ Forsalg inkl. gebyr: 100 kr.
➤ Entré i døren: 125 kr.
➤ DJs fra kl. 23.00 – 05.00 (soul, funk & disco)
————–
Double Space spiller deres helt eget destillat af sludge og doom. En knusende tung tour de force, hvor der stirres direkte ned i den følelsesmæssige afgrund. Double Space har eksisteret siden 2004, og er en af Aarhus’ bedst bevarede hemmeligheder.