Det nye danske rockband Kúlu folder et brusende og indtagende drama ud i fuldt flor.

KÚLU:
Med udgangspunkt i postrock og støjrock har kvartetten Kúlu kreeret et skarpt lydbillede på en EP, der oser af autoritet og overbevisning.

Dette er lyden af fire musikere, der ved nøjagtig hvad de vil, hvilket manifesteres i fire sange, som skaber et dragende, dramatisk og smittende musikalsk udtryk, man vender tilbage til for at gå opdagelse og finde ny betydning i teksturerne og nuancerne.

‘Toiling’ pendulerer mellem distorted bas og ringlende guitarer; de smægtende korstemmer i ‘Lonely Running Man’ vidner om fire pophjerter, der banker kollektivt; ‘Jove’ blænder op for bandets fornemmelse for brusende melankoli; ‘Stranger’ er en tour-de-force i fremdrift og dynamik, når det congolesiske percussioninstrument likembe supplerer de energiske trommer mod slutningen.

Bevidst om deres veldefinerede udtryk, er Kúlu heller ikke blege for at genreprofilere sig selv med betegnelsen quiescent noise. 
Guitarist og sangskriver Daniel Buchwald forklarer: »Vi er altid omgivet af lyde og selvom der er helt stille i et rum, vil der altid være noget, der rumsterer et sted. Nogle gange er lydene helt tyste, andre gange er de voldsomme og man omsluttes totalt. Der er hele tiden ‘quiescent noise’ tilstede i verden og omkring os.«

Denne quiescent noise-dualitet maksimeres af meditative, ambiente guitardroner og støjflader, der forenes med dynamiske og eksplosive trommerytmer, hvorover den ekspressive vokal folder sangenes lyriske drama formfuldendt ud.

Kúlu er:
Asger Techau (trommer)
Daniel Buchwald (guitar, bas, keys)
Dennis Winterskov (vokal, keys)
Søren Sunding (guitar)
Torben Guldager (bas, keys)