Indlæser Events
  • Denne event er allerede afholdt.

Late Night Jazz Jam m. Jens Emil Jensen

Deltag i jazzfestivalens traditionsrige frie musikalske leg.
Ved jazzfestivalens natlige jamsessions mødes danske og udenlandske musikere fra nær og fjern, finder sammen i nye konstellationer og holder musikalsk legestue til stor fornøjelse for både sig selv og publikum.
Hver aften har sin egen jamvært, som vil byde musikere og publikum velkommen til at deltage i de musikalske løjer. Et kompetent hold musikere skyder festen i gang. Herefter starter jam’en.
Tag dit instrument under armen, eller “smør” din vokal, og tag del i den musikalske fejring. På scenen forefindes klaver, trommesæt, guitar- og basforstærker samt mikrofoner.

Jam-vært: Jens Emil Jensen  

Jens Emil Jensen er en fremadstormende 26-årig jazz-trommeslager og komponist.

Jens Emil spiller en aktiv rolle på den Aarhusianske jazzscene, med masser af erfaring som jazz-jam-vært, og han har efterhånden arrangeret næsten 100 jams med sin egen faste jam “Aarhus Jazz Jam”! Derudover spiller han i et hav af projekter i alt lige fra bigbands til musicals og ikke mindst som bandleder i sin egen jazz/fusion kvintet “Odd Pocket” med Jens Emils egne kompositioner. Jens Emil er særligt stærk til at udtrykke sig legende indenfor jazzens sprog med en dynamisk og musikalsk tilgang, og med en stor kærlighed til skæve taktarter og avanceret rytmik – men han elsker også de swingende rytmer, som man vil høre denne aften. Lige nu studerer Jens Emil Nordic Master In Jazz, med studier i hhv. Aarhus, Stockholm og Helsinki.

Med sig til at stå for denne aftens jam, har Jens Emil den altid velspillende bassist Tõnis Kristian Koppel!

jul 15 2022

Details

Date: juli 15, 2022
Time: 23:00 - 02:00
Event Categories:
Genre: