Indlæser Events
  • Denne event er allerede afholdt.

Late Night Jazz Jam m. Lukas Loeb

Deltag i jazzfestivalens traditionsrige frie musikalske leg.
Ved jazzfestivalens natlige jamsessions mødes danske og udenlandske musikere fra nær og fjern, finder sammen i nye konstellationer og holder musikalsk legestue til stor fornøjelse for både sig selv og publikum.
Hver aften har sin egen jamvært, som vil byde musikere og publikum velkommen til at deltage i de musikalske løjer. Et kompetent hold musikere skyder festen i gang. Herefter starter jam’en.
Tag dit instrument under armen, eller “smør” din vokal, og tag del i den musikalske fejring. På scenen forefindes klaver, trommesæt, guitar- og basforstærker samt mikrofoner.

Jam-vært: Lukas Loeb

Lukas Loeb (feinschmecker, bassist, lydkunstner, filmkomponist, mm.) er fra 5771 Stenstrup.
Han er at opleve i bands såsom Baryl, Lulu Flex, Megabrain og punkfænomenet Draculas Hemmelige Opskrift.
Han opererer meget inden for freescenen, punk og noise samt moderne og traditionel jazz – han elsker at spille bebop-solo, men kan også godt lide at larme.

jul 11 2022

Details

Date: juli 11, 2022
Time: 23:00 - 02:00
Event Categories:
Genre: