Seizing Blackwater
Seizing Blackwater er et solidt spark punk/hard rock og rul! Med fuld fart på og stik-it-to-the-man-attitude, giver de den gas fra første til sidste nummer masser af guitar riffs, groovy bas, og galoperende trommer. Energien er i førersædet, og de når langt ud over scenekanten!
Five Dollar Justice
Man kan sagtens bruge sine aftener på at hygge sig i stearinlysets skær med romantiske film på skærmen. Man kan vælge et liv uden at blive konfronteret med tonstunge melodiske riffs. Et liv uden en brølende bas. En tilværelse med et totalt fravær at dundrende trommer. En eksistens uden glæde. Uden musikalske slag i ansigtet. Som sådan behøver man altså ikke tage til en Five Dollar Justice koncert. Hvis man på den anden side ønsker sort balsam for sjælen. Hvis man ønsker at fylde sit væsen med beskidte rytmer fra de inderste kredse af selve Hades. Hvis man bare virkelig godt kan li’ sin rock, lige som man kan li’ sin whisky: Stærk, røget og uden is… Så er man kommet til det rette sted!
Static Fire
Static Fire er fire unge fyre fra Horsens, der spiller hard rock/metal. Musikken er riff-baseret og rocket. Det er “rendyrket heavy metal i Iron Maiden/Judas Priest traditionen med både glimrende produktion og et fint teknisk niveau” som rockstruck.dk beskriver det, og der gives et ungdommeligt skub i denne gamle lyd. Flere har sagt, at de har rendt rundt med riffene fra sangene i hovedet, lang tid efter at have hørt dem. “Vi undskylder på forhånd!”
➤ HQ åbner: 19.00
➤ Koncertstart: 20.00
➤ Entre i døren: 50 kr.
- Denne event er allerede afholdt.
LIVE LIFE LOUD! – Seizing Blackwater + Five Dollar Justice + Static Fire

nov
04
2017