Indlæser Events
  • Denne event er allerede afholdt.

Livestream: JC Hawkins& His Model-A Playboys

OBS OBS OBS
Denne begivenhed tilhørte Powersolo og Hola Ghost livestreamen, men grundet aflysning fra begge bands, er dette event erstattet med et livestream med JC Hawkins& His Model-A Playboys.
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
➤ Livestream starter kl. 19.30. Koncerten starter 20.00.
➤ Tryk “deltag” eller “interesseret” på begivenheden, så får du en notifikation når vi går live.
➤ Koncerten er GRATIS for alle.
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Mød kvintetten, der er født for sent.
Kunne I tænke jer at dykke ned i de tidlige 50’ere og høre noget velspillet musik fra rockens guldalder, så er J.C. Hawkins & The Playboys de mest hjemmevante tidslomme-rejseguides, I kan finde.
Illusionen af at være rejst tilbage i tiden bliver total, når disse altid velklædte, renvaskede og nyfriserede herrer leverer deres dybt autentiske cocktail af rygende Rockabilly og sydende Western Swing på gamle, uopslidelige instrumenter.
Vi taler om musik fra dengang, en aftale var en aftale – en drømmekvinde var stor nok til, at man kunne ligge i skyggen af hende – en knytnæve så hård som støbejern var et accepteret håndvåben – og bilen over dem alle var en toptunet, tagsænket Ford A uden seler, motorhjelm og skærme.
J.C. Hawkins & His Model-A Playboys har eksisteret i 15 år og har optrådt både i støvede grusgrave og lavloftede kældre, på mondæne spillesteder og store festivalscener i ind- og udland.
Med omtrent 200 spillejobs under bæltet er der tale om en særdeles sammentømret og legesyg kvintet,
og det store repertoire af selvkomponerede numre er der ingen, der kan stå stille til. Selv de hårdeste hiphoppere og ondeste metalfans må krybe til korset, når J.C. Hawkins og hans Playboys lægger fra land.
VEL MØDT!
🧡 Team HQ
december 18 2020

Detaljer

Dato: december 18, 2020
Tid: 19:30 - 22:00
Cost: Gratiskr
Kategori:
Genre:
Hjemmeside: FB Event