En musikalsk oplevelse i særklasse med Sydamerikansk dødsmetal!
MASACRE er de ubestridte konger af sydamerikansk death metal.
Bandet blev dannet i 1988 i Medellín, Colombia, og er et biprodukt af en tid med nihilisme og ekstrem vold. Masacre var en reaktion på deres dages kræft: en landsdækkende plage af massemord, narkoterrorisme og guerillakrig. Side om side med numre som ‘Danger’, ‘Parabellum’, ‘Reencarnaciόn’ og ‘Astaroth’ stod de i spidsen for en bevægelse, der blev kendt som Ultra Metal Medallo – en primitiv og brutal lyd, der senere blev udødeliggjort i Victor Gavirias film fra 1990, ‘Rodrigo D: No Futuro’. I kølvandet på narkokrigene i 1990’erne er frontmand Alex Okendos stemme blevet synonym med skrigene fra en tabt generation.
Vi inviterer dig til at opleve disse colombianske mestre live herhjemme for første gang, når de begiver sig ud på deres allerførste europæiske turné nogensinde.
➤ HQ åbner: 19.00
➤ Koncertstart: 20.00
➤ Forsalg inkl. gebyr: 120 kr.
➤ Entré i døren: 135 kr.
Ligesom navnet, er GOAT SEMEN et af de mest ekstreme bands du nogensinde kommer til at opleve live.
Dannet i Lima, Peru i 2000, blev Goat Semen hurtigt en af Sydamerikas mest eftertragtede metaleksportvarer med udgivelsen af deres demoer South American Terrorist Black Death Destruction (2000), Goat Semen (2003) og den universelt roste Devotos del Diablo, en split release med Anal Vomit.
Bandets lyd er lige dele et produkt af deres inspirationskilder som deres omgivelser.
De går på samme krigssti som brutale Sarcofago, Holocausto og Chamal og kombinerer det med Blasphemy, Beherit og Hellhammer for at munde ud i et stramt udtryk, der kanaliserer realiteterne af at vokse op midt i en voldelig borgerkrig.
Det uophørlige bombardement, flænsende guitarer, bombesirener og vokalist Erick Neyra’s rabiate jamren skaber en gruopvækkende følelse af autentisk granatchok, der ikke kan matches af andre bands i deres genre.
Ved udgivelsen af Goat Semen’s debut ‘Ego Sum Satanas’ i 2015 var bandet allerede legendarisk i undergrundskredse og skrev hurtigt efterfølgende kontrakt med det amerikanske label Hell’s Headbangers. Efter at have optrådt på Finlands Black Flames of Blasphemy i 2015, påbegyndte bandet en hovedturné i Europa fire år senere.
Goat Semen støtter Masacre på en kort turné på det europæiske fastland i samarbejde med Killtown Bookings og Morbid Angle. At se disse to bands optræde sammen er en enestående oplevelse uden for Sydamerika.