Rakkerpak er i kernen en blanding af gæve sjæle, der fandt et fællesskab gennem at skabe rap musik. De to energiske og charmerende rappere (Charlie Hart og Frederik Nielsen) eksisterer i harmoni med bandets intense og dansevenlige pop/rock, der er fyldt med episke og melankolske melodier, som frembringer en stilfuld og poetisk side af rappernes festlige, tempofyldte vers.
➤ HQ åbner: 19:00
➤ Koncertstart: 20:00
➤ Forsalg: 75 kr.
➤ Entré: 100 kr.
➤ HQ DJs: 23:00 – 05:00 (fra kl. 00:00 – 40 kr. inkl. garderobe)
Rakkerpak:
Bandet startede på Mariagerfjord Gymnasium i 2020, men er nu bosiddende i Aarhus. De seneste 4 år har derfor set både store og små koncerter og festivaljobs over hele Danmark. Et højdepunkt på deres rejse er deres pris som Nordjyllands Bedste Live Band 2023 ved Band Battle på Skråen, samt SPOT Festival 2024 i Musikkens Bus, der blev en vanvittig varm, gyngende og intenst intim tur, da den ekstremt lange kø førte til at bandet spillede 3 koncerter i træk.
Bandet udgav deres debut-EP ‘Manioekspressiv’ i marts 2023, og efter halvandet års pause fra udgivelser, hvor de har fokuseret på deres liveoptrædener, er de nu klar med deres opfølgende EP ‘Hooligan ‘ og den første single ‘Momentum’.
+ Support: Andreas Rødbro (Maaneland)
Velkommen til Maaneland. Et sted for dem, der har det med at overdrømme. I Maaneland pakkes hverdagspoesien ind i popsange forklædt som rockmusik. Her møder du livets forskellige hastigheder det går stærkt når drømmene sætter dagsordenen, og langsomt når virkeligheden tager over. Det er energisk musik med plads til eftertænksomhed – så kom indenfor, hvis du har brug for lidt drømmenavigation. Duoen, skabt af Andreas Rødbro og Alexander Bie, debuterede i 2021 og har siden da været i tæt samarbejde med Søren Zahle (Peter Sommer, Jacob Dinesen), der har co-produceret bandets debutalbum.
Med ‘Metervarer Til En Drømmer’, som Gaffa kaldte for et “smukt debutalbum”, har vi taget Maaneland ud på flere af landets prominente scener som SPOT og UHØRT Festival.Vi er nu klar til at udgive vores 2. album under vejledning af Johannes Dybkjær i samarbejde med FriendlyPR, Studio Communale og Danmark Music Group. Albummet vil bestå af en samling af tre EP’er, hvor af den første udkommer i april 2025.