Ral ., Vulture Vibe og Pony Marshall inviterer til et brag af en rockfest på HovedKvarteret.  ➤ HQ åbner: 19.00
​➤ Koncertstart: 20.30
​➤ Entré i døren: 50 kr.
​➤ Kærlighed: 100P
_______________________ Ral .
Trioen Ral blev dannet i Aarhus i 2018 og har på kort tid skrevet et effektivt hardrock sæt. Lydbilledet
henleder tankerne mod 90’ernes grungescene, men er serveret med et forfriskende glimt i øjet, og
showet bliver således en levende, uprætentiøs rock’n’roll oplevelse som trives anno 2018. Af
bandets centrale inspirationskilder kan blandt andre nævnes BRMC, Uncle Acid and the Deadbeats,
Band of Skulls, Soundgarden, Arctic Monkeys og Graveyard. Rals vision er at skabe et band uden musikalske grænser, men med effektive hooks og sangbare
melodier, da vi synes disse er uundværlige karaktertræk for god sangskrivning. Målet er at få
publikum til at synge med på kompromisløs rock, som ikke slavisk følger klassiske rockkonventioner
eller -former. Ral er klar til, med gammelt, gult vintage gear og grimt hår, at puste nyt liv i dansk
rock og drive trioen mod tinderne. Vulture Vibe
Vulture Vibe er et rock’n’roll band fra Aarhus, som fik sin begyndelse i foråret 2016 – dynamikken spænder vidt og bredt, fra de helt hårdtslående riffs, til de mere atmosfæriske og lyriske momenter i musikken. Det er rocknroll ind til benet, der respekterer sine rødder og trækker inspiration fra den mørke delta-blues, den inderlige soul og samtidig bærer undertoner af den psykedeliske rock. Det er guitar-musik understøttet af en tung bas, en stor trommelyd, lyrisk orgelspil, samt en kraftig og sjælfuld vokal. Pony Marshall
Aarhusianske Pony Marshall, med karismatiske Isak Ruiz i front, debuterede under SPOT Festival 2018 og siden da er det, som Bands of Tomorrow skrev i december 2018, gået stærkere, end det gør for de fleste. Bandet har formået at spille over 25 koncerter, samt være på support på Go Go Berlins Danmarksturné, hvor Pony Marshall fik mange roser, blandt andet fra Brett Tootle, som mente at “Pony Marshall har elementer som de skarpeste indierock navne rummer.” Bandets lyd folder sig ud som en storladen hybrid mellem apatisk croonerrock á la Iceage og poppede guitar-hooks, som dem Mew tidligere var mestre i.