Indlæser Events
  • Denne event er allerede afholdt.

Rebecca Lou + Support: Rolled Up Sleeves

Den danske riot grrrl Rebecca Lou, er klar til at sende sin debut-ep på gaden til efteråret.
_______________________
➤ HQ åbner: 19.00
​➤ Koncertstart: 20.00
➤ Forsalg: 60 kr.
➤ Entré i døren: 80 kr.
​➤ Kærlighed: 100P Rebecca Lou:
På trods af sin korte solokarriere, har Rebecca Lou sammen med sit band allerede høstet store roser på den danske live-scene hvor hun bl.a. har været toursupport for Velvet Volume og Le Butcherettes.

Efter 3 singleudspil, radioroation på P6 beat og en fuldstændig proppet showcase på Spot Festival i 2018, har Rebecca nu fået hul igennem på både den danske og den tyske musikscene, og hun underskrev i sommer en udgivelsesaftale med Motor Music.

Nu er Rebecca Lou klar til at sende sit debutudspil på gaden – Ep’en Skeletons udkommer den 19. oktober.
Det er en Ep der ifølge Rebecca Lou selv omhandler kærligheden til at drømme stort, slås som en pige og køre råddent på knallert i Nordvestkvarteret i København.

Skeletons er en organisk, håndspillet og ekstremt catchy EP, der inkluderer 6 sange, der demonstrerer Rebecca’s evner for både for melodi, attitude og æstetik. Åbningsnummeret ”I Wanna Be Your Everything”, der allerede er i rotation på de danske radiostationer, skyder EP’ en i gang med intensitet og nerve, imens den dystre kærlighedshymne ”Under the Moon” viser en lyrisk tyngde og leder tankerne tilbage til teenage-heart-ache og weltsmerz.

Rebecca Lou og bandet er klar til at indtage livescenen igen i forbindelse med releasen og leverer altid et højenergisk, attitudefyldt og oprigtigt show. Support: Rolled Up Sleeves:
Rolled Up Sleeves er en ung rockgruppe fra Århus med medlemmer mellem 19 og 21 år. De har blod på tanden, og deres udtryk er råt og punket. Det er galskab, aggressive fysiske bevægelser, og fest og galskab med vennerne. Det er Artic Monkeys, det er Oasis, det er The Floor Is Made Of Lava, det er Rock Hard Powerspray – og det er befriende og livsbekræftende at få serveret det så meget “in your face! Det handler om at være ovenpå glad, og finde sin plads i tilværelsen. Når Rolled Up Sleeves spiller, er det udtrykket der er i højsædet. Det er 4 unges vildskab og frustration der kommer til udtryk gennem hurtige riffs, såvel som tunge repetitive seancer. Hvad end det er en ballade eller et hårdt stykke rockmusik der bliver spillet, forfølges bandet konstant af psykotiske undertoner, der giver bandet endnu større råderum over deres helt eget udtryk.

]]>

okt 25 2018

Details

Date: oktober 25, 2018
Time: 19:00 - 03:00
Cost: 80kr / 60kr forsalg
Event Categories:
Genre: / /
Website: FB Event