Den 15. og 16. november præsenterer RECession bands fra ind- og udland indenfor Indie-rock, elektronisk, og Neo-folk på spillestedet Radar, teater Katapult og HeadQuarters i Aarhus. På HeadQuarters spiller Agata & Me, Machinery of Joy og FABL.
Der er efterfest fra kl. 24, hvor der også vil være gratis entré.
Det internationale projekt Agata & Me har base i Aarhus men rødder i mange og meget forskellige lande. Bandet tæller musikere fra byerne Aarhus, Sarajevo og Catania. Agata & Me’s debutalbum “There Are Songs About You” fra 2012 gav dem status som “Soundclouder of the day” på Soundcloud.com, mens videoen til den første single “Let Go” – håndtegnet af kunstner Irene Dose – fik eksklusiv premiere på italienske Rolling Stones website. Musikken bevæger sig i dream-folk genren, det er et delikat, fortryllende og magisk band, der skal opleves live. Sangene er “minimalistiske, ærlige og svære at putte i en kasse” skrev Rolling Stone Magazine.
http://www.youtube.com/watch?v=CMIRXPa7V6M
- Denne event er allerede afholdt.
RECESSION FESTIVAL: AGATA & ME + MACHINERY OF JOY + FABL + DJs
Mens natten banker på spiller københavnske Machinery of Joy sig ind i dine drømme. Dystre, fængslende toner blandes med støjflader og fremdrivende beats, og der eksperimenteres med lyde og effekter, alt imens forsanger Laura Noszczyk veksler mellem dybe tonemalerier og svævende, lyse vokalstykker. Machinery of Joy henter inspiration fra støjrock, krautrock og industrial men holder et konstant fokus på det melodiske. Bandet består af musikere, som tidligere har slået deres folder i bl.a. Yellowish, Decorate Decorate og Demons Are Real. http://www.youtube.com/watch?v=m1uu0JAKWOE
Det sidste band på HeadQuarters bliver aarhusianske FABL. FABL er et målrettet og dynamisk band fra Aarhus. I en kombination af eventyrlystne klangflader, spændende energiske rytmer og fængende elementer fra den elektroniske verden sættes tankerne hen på elektro-indie bands som Phoenix og M83. Bandets seneste udgivelse er Ep’en “Libra”, der kan høres på deres Soundcloud. https://www.youtube.com/watch?v=e3WAtt3E604
Efter koncerterne på HeadQuarters går de to herrer Jesper Hvam og John Fodge på scenen under navnet Strangeways. Her vil man kunne opleve indierock fra de sidste 30 år blandet med New Wave, Punk, Grunge, Ska, Electro, Britpop og de helt nyeste sange fra den spirende undergrundsscene i både ind- og udland. Der er gratis entré fra kl. 24.
PARTOUT BILLET
Pris: 120.0 DKK + gebyr (gebyr = 4.99 kr)
FREDAG d. 15. nov – BILLET – (RADAR)
Pris: 70.0 DKK (inkl gebyr)
LØRDAG d. 16 nov – BILLET – (HEADQUARTERS, RADAR, KATAPULT)
Pris: 90.0 DKK (Inkl gebyr)
Billetter kan købes via billetto http://billetto.dk/recessionfestival
http://www.recession.dk
nov
16
2013