Rowbird er dannet i 2012 og tager udgangspunkt i Camilla Würtz Bredahls kompositioner; lyden af enkle melodier inspireret af gamle folkevisers narrative forløb kombineret med en særlig fascination af punk-rockens enkelthed. Americana-twang, rock’n’roll, ambiente klangfarver og organiske rytmer omgiver sangene og lægger et blødt, dystert tæppe omkring Camillas fortællinger. Musikken er inspireret af gamle amerikanske westerns, 60’ernes folk-rock og alverdens personlige rejser og inspirationer.
GFRock gav Rowbirds selvbetitlede EP fra 2013 5 ud af 6 stjerne og skrev at den “viser et stort potentiale hos nordjyderne, som det bliver spændende forhåbentlig at høre yderligere udfoldet i et større format.”
http://www.gfrock.dk/rowbird-rowbird-ep-56/
“For f*****, hvor var det fedt. Fra start fornemmer man en virkelig helstøbt og genrebevidst lyd.” – Anmeldelse af Rowbirds koncert på Viva.
http://nitusind.nu/anmeldelser/nanna-elizabeth-rowbird
https://www.facebook.com/rowbirddk
Aarhusianske Zeroine spiller melankolsk low-core blandet med shoegaze og støjrock-elementer. Zeroines kompositioner byder på både drømmende landskaber og små intime rum som folder sig langsomt ud over enkle strukturer, der drives frem af akustiske og elektroniske trommer, støjende guitarflader, forvrænget orgel og en luftig kvindelig vokal. Bag Zeroine står sangskriver, Stine Beck, som i vinteren 2011 begyndte at indspille de første skitser til bandets debut EP “Pale Clouded Yellow”. I foråret 2012 kom guitarist Christian Sinding fra Tales of Murder and Dust med i bandet, og har siden da spillet en vigtig rolle i udviklingen af bandets lyd. Bandets live-konstellation inkluderer desuden trommeslager Jacob Jensen fra Tales og Murder and Dust. I maj 2013 udgav bandet deres første EP “Pale Clouded Yellow”, som blev udgivet på vinyl. https://www.facebook.com/zeroinemusic]]>