Sound Of Aarhus udgiver sit første online magasin – og det skal fejres. Det udkommer 1. Marts 2014, og i den forbindelse afholdes der et brag af en fest. Her kan du opleve koncerter med to udvalgte lokale bands – samt en DJ der spiller op til dans.
Den 23-årige, nytænkende DJ Baba Ganoush har efter en tilbagelænet rapkarriere bestemt sig for at arbejde med alternativ elektronisk musik. Han er blevet taget godt imod på medier som Soundcloud og Youtube, og er repræsentant for Århus-rapperne ”Sweed Records”. Den unge lærerstuderende har masser af sin egen lyd med på scenen, og har dermed også noget specielt og atmosfærisk at byde på.
Captain Casanova er med deres intense energi og fængende rock-kompositioner helt klart et af de bands man skal holde øje med i 2014. På livefroten er det en kaotisk og charmerende oplevelse, og man kan se at de gør det af kærlighed til musikken mere end noget andet. Bandet blev dannet i 2012 og har spillet mere end 70 koncerter, bl.a. på SPOT-festival samt 3 turneer i tyskland med The Broken Beats. Koncerten på HeadQuarters bliver den eneste i første halvdel af 2014. Aarhusianske Keep Camping er historien om postmodernistiske sange fra et hvileløst sind i konstant søgen efter den berettigelse og mening, der måske, måske ikke eksisterer. Keep Camping er folk-clubbing med iøre – faldende, udfordrende og stemnings fulde lyduniverser, der balancerer på grænsen mellem uhygge og David Lynch’sk mystik. Swab (borgerligt navn Jesper Schwabe Andersen) er en dansk DJ og musikproducer, der er medlem af grupperne Bumsestilen, Say Fåk (Swab & Christopher McLaughlin) og Kong Salami samt DJ for freestylekollektivet Ordets Magt. I 2001 udgav han sit første soloalbum ”Half & Half”, men har siden da primært haft koncentreret sig om arbejdet med Bumsestilen. Desuden spiller han ofte som DJ inden for genrerne hiphop, elektronisk, dubstep, reggae og soul/funk. Den 1. Januar 2013 blev Sound Of Aarhus lanceret. Skabt med det formål at samle de mange gode koncertmuligheder i Aarhus, og genskabe billedet af Aarhus som en stolt musikby. Dertil kom der et naturligt fokus på upcoming-scenen, som i mange, mange år har været en yderst interessant scene. Siden lanceringen er det gået stærkt. Med hjælp fra mange gode og dygtige mennesker er fundamentet nu støbt, og SOA gør klar til at udgive sit første online magasin. Der vil således i 2014 komme fire gratis magasiner, med fokus på de bedste koncerter, de bedste udgivelser, interviews og artikler om inspirerende folk og steder. køb billet her: http://billetto.dk/soundofaarhuszinerelease]]>