Indlæser Events
  • Denne event er allerede afholdt.

SPOT Festival x HeadQuarters

SPOT 2019 står for døren og hos HeadQuarters står vi naturligvis klar med de fedeste koncerter og de vildeste afterparties. TORSDAG D. 2. MAJ Crunchy Frog 25-year anniversary SPOT bash! 19.00: Dørene åbner
20.00: Gratis gyldne damer
21.00: D/troit (DK)
22.00: The Tremolo Beer Gut (DK)
23.00: Crunchy DJs / DJ Hank Strummer
___ 01.00 – 05.00: HQ resident DJ Thomas Mose __________________________________ FREDAG D. 3. MAJ Westside Music Sweden præsenterer 17.00: Beverly Kills (SE)
17.50: The Bongo Club (SE)
18.40: Terra (SE)
___ Clouds Hill præsenterer 20.15: Two Year Vacation (SE)
___ 21.45: Kaaliyah (DK)
23.15: Sonny (DK/AU)
__ 00.00 – 05.00: HQ resident DJ Jesper Munksgaard feat. Mathias Pedersen Smidt(JÆRV) __________________________________ LØRDAG D. 4. MAJ Music Cities Network præsenterer 15.00: Niklas Runge (DK)
16.00: MAYES (DE)
17.00: Inge van Calkar (NL)
18.00: iris (NO)
___ TAK ROCK! præsenterer 19.30: Royal Mob (DK)
___ Clouds Hill præsenterer 21.00: NEØV (FI)
___ 22.30: Mavourneen (DK)
00.00: Wayward Dawn (DK)
___ 01.00 – 05.00: HQ resident DJ Mads Hededal feat. Dr. Boogie – DJ __________________________________ Vi gør opmærksom på, at alle koncerter fredag og lørdag kræver SPOT Festival-armbånd. Vores afterparties samt arrangementet torsdag er åben for alle. Vi ses til et brag af en weekend. ♥ Team HQ og SPOT Festival __________________________________ D/troit (DK)
D/troit opstod i 2013, hvor Toke, Klaus, Stefan, Mads og Jackie besluttede, at de trods deres noget blege kulør vel nok kunne lave et soulband. Mange koncerter er blevet spillet, parforhold forlist og vinylskiver slidt tynde, før drengene fra D/troit kunne debutere med EP’en ‘Do The Right Thing’ i 2015. Bandets lyd er en eksplosiv blanding af soul, funk og kærlighed. The Tremolo Beer Gut (DK)
The Tremolo Beer Gut blev dannet i 1998 af Jesper ‘Yebo’ Reginal og Sune Wagner, mens de spillede i Psyched Up Janis. Sune er ikke længere med, men TBG holder fanen højt som et af klodens førende surf-bands. Deres instrumentale, rå og filmiske garagerock kombineret med et kontant live-show med overdreven brug af røg har gjort TBG til en live favorit hos surf-heads over hele verden. Sidste år spillede de deres første West Coast-turné efter 20 år på scenen. Det var på tide. Til sommer headliner de verdens største surf-festival i Livorno. Beverly Kills (SE)
Beverly Kills er allerede blevet nævnt som et af de mest energiske og følelsesladede livebands i Sverige, selvom de kun har været aktive i lidt over et år. Alle deres hidtil udgivne singler er blevet rost af internationale medier, og de er nomineret til prisen for ‘Årets gennembrud’ af GAFFA Sverige. I april udgiver bandet sin første 7″ vinyl, som indeholder helt nyt materiale. The Bongo Club (SE)
Det handler om rock’n’roll og om at være ung. Det handler om at gå op på scenen som en bokser, og efterlade stedet svedigt 40 minutter senere. Det handler om at hade sit job og elske hvert minut på en trang scene på en hverdag. Der er ingen dårlige koncerter, aldrig et dårligt publikum – bare et band, der elsker hvad de gør, og som vil gå hele vejen ved at arbejde hårdere end alle andre! Terra (SE)
I 2016 udgav Terra det kritikerroste debutalbum, ‘Terrarisme’. Siden da har bandet fået sig et live publikum overalt i Sverige. Nu har de fulgt op med ‘Jävla EP:n’. Med et lydbillede taget fra amerikansk alt-rock fra slutningen af 80’erne og med svenske tekster har Terra skabt sit eget musikalske univers. De er et punk band, der kan skrive eksplosive popsange med en nerve, der rammer dig i maven. Two Year Vacation (SE)
Selvom hjemlandet er Sverige, et af de mest grå lande i verden ifølge svenskerne selv, producerer svenske Two Year Vacation sange, der passer perfekt til en solrig strandferie. Med en drink i hånden og ingen problemer i sigte, er det her musikken, du har lyst til at høre. En ‘slacker island’ lyd, der får de monotone hverdage til at skinne, og gør din hverdag til ferie. Kaaliyah (DK)
Kaaliyah startede sin karriere med udgivelsen af hendes første EP, ‘Darkpop First Sequence’, i 2015, hvilket blev efterfulgt af singlerne ‘Yoko’ og ‘Fortune Cookie’. Hun brugte det meste af 2017 på tour med Phlake, hvilket endte ud i åbningen af Orange Scene på Roskilde Festival. Siden har Kaaliyah været travl i studiet, og hun er nu klar til at dele ny musik, der er en kombination af trap, hip hop, R’n’B og pop. Sonny (DK/AU)
Australske Sonny har sin base i København og er en ny tilføjelse til det musikalske landskab inden for house-musikken. Ved at udforske elementer fra både balearic og dream house skaber Sonny smagfulde lyde, der giver en følelse af natur, fremtid og en grundlæggende melankoli. Med tre EP’er klar til udgivelse er 2019 sat til at blive et ambitiøst år for den unge producer. Niklas Runge (DK)
Sanger og singer-songwriter Niklas Runge indfanger sine lyttere med blandingen af personlige sange og god vokal. Med sin åbne og inderlige klang drager Niklas Runge sit publikum ind i et drømmende og melankolsk univers kreeret af sangeren selv. Lyrikken er billedlig, personlig og understøttes af smukke melodier. Det er luftig indie pop, hvor oprigtighed, ærlighed og skrøbelighed er nogle af de beskrivende nøgleord. MAYES (DE)
MAYES kombinerer inderlige, reflekterende ord med guitar-drevne, yndefulde melodier, der tager dig med til et sted, hvor du både har lyst til at græde og surfe på samme tid. Bandet arbejder rundt om forsanger, britiske Sam Mayes’ klare, unikke stemme, og den Hamborg-baserede kvartet har fundet deres lyd et sted mellem jangle pop, new wave og softrock. Ved at parre britisk underdrivelse med bandets åbne tilgang til musik og sangskrivning skaber MAYES en lyd, der er både rørende og underholdende. Inge van Calkar (NL)
Altid klædt i hvidt og med en matchende hvid Fender Jazzmaster over skulderen som et finishing touch tager hollandske Inge van Calkar dig med på en uendelig, udforskende musikalsk vej, hvor hun blander popsange med guitar og elektronisk. På denne ujævne vej krydser hun musikalske flader med artister som PJ Harvey, Blondie og Dua Lipa. iris (NO)
Den norske singersongwriter, Vilde Iris Hartveit Kolltveit, laver musik med en udsøgt balance. Dybe følelser flyder ud på en baggrund af varm, minimalistisk elektronisk musik. Historier om kærlighed og et ønske om ensomhed. Denne coming-of-age musik indfanger al intensiteten fra de tidlige voksenår, og det kommer fra den 22-årige sangskriver, hvis selvbevidsthed og viden rækker langt ud over sin unge alder. Royal Mob (DK)
Fængende riffs, tunge trommer og en stærk vokal danner rammen om Royal Mob, der spiller en fusion af moderne hard rock og soulinspirerede melodier. Siden bandets debut i 2015 har de udgivet en række singler og musikvideoer samt turneret i Tyskland, Skandinavien og Frankrig. Senest udgav de LP’en ‘Cinematic’ i 2018 og har varslet ny EP i 2019. NEØV (FI)
Fra Finlands uendelige skove og tusinde søer udspringer NEØV. Bandet leverer en unik form for indie pop bestående af særlige arrangementer, skrøbelig guitar, insisterende loops og beats samt ekko fra klaver. NEØV er blevet sammenlignet med The XX og deres vægtløse lyd. Deres tredje album, ‘Volant’, udkom i 2017, og i februar 2017 udgav gruppen singlen ‘Brothers’. Mavourneen (DK)
I foråret 2018 rejste Hans Gustav Moulvad alene til Sonic Youths studie Echo Canyon West i New York for at indspille sit post-punk projekt, Mavourneen. Turen endte ud i Mavourneens selvbetitlede debutalbum. Selvom inspirationen kommer fra kendte artister som Jesus & Mary Chain, har Mavourneen sin egen lyd, eget univers og tilhører ikke en bestemt “niche”. Wayward Dawn (DK)
Med base i Skanderborg spiller Wayward Dawn intens og hensynsløs dødsmetal. Med inspiration fra både klassisk og moderne dødsmetal leverer bandet en kombination af hurtig tremolo-picking og blastbeats, langsomme og knusende tunge passager. Siden bandet blev dannet i oktober 2015 har Wayward Dawn blandt andet varmet op for bands som Nailed to Obscurity (DE). I 2018 udgav de deres debutalbum, ‘Soil Organic Matter’.

]]>

maj 03 2019

Details

Date: maj 3, 2019
Time: 16:00 - 05:00
Event Categories:
Genre: /
Website: FB Event

Arrangør