Indlæser Events
  • Denne event er allerede afholdt.

Spraglgevær + CALA

Koncerten præsenteres i samarbejde med TRAIN.

Spraglgevær er romantisk smadderrock. Den intense frontmand Sebastian Gall åbner op for både tanker og hjertets udråb med fandenivoldske og ærlige sange fra den ukuelige idiots vedvarende håb. Lydens rå og konfronterende udtryk kræver lytterens opmærksomhed fra første øjeblik. Skærende guitarer og dundrende trommer slår som en hammer og opsætter rammerne for den kompromisløse vokal.
Bandet opstod i Aalborg efteråret 2019 med sangskriver Sebastian Gall som samlingspunkt.
Med nedlukningen i 2020 blev en masse nye sange til der endelig kunne deles i januar 2022, da

bandet udgav deres debut EP “Hjernebrand”. Ep’en handler om et forhold til en roomie der blev ødelagt af ustyrlige følelser og manglende ærlighed. Live er Spraglgevær en flammende energiudladning, en hudløst ærlig skrøbelighed og en menneskelig fortælling om storhed og hverdag. Det sekspersoner-store dansksprogede smadderrock orkester bevæger sig mellem det spinkle og det storladne, det ærlige og det overdrevne.

 

➤ HQ åbner: 19.00
➤ Koncertstart: 20.00
➤ Entré i døren: 125 kr.
➤ DJs fra kl. 23.00 – 05.00 (soul, funk & disco)

 

CALA er lyden af en 25-årig, der både er fortabt og forgabt i ungdommen. Om en kerne af alternativ pop, smyger CALAs stemme sig i stærke, melodiøse linjer – omfavnet af pulserende synths og støvede shoegaze-guitarer. Det er som at se The War On Drugs møde London Grammar på en rasteplads eller høre The National møde Bjórk i en brandert.
Der er højt til loftet og langt til det rationelle. Når CALA går live, kan publikum komme helt tæt på paniske tanker og uflatterende følelser – pakket ind i ungdomsmagi. Det er en invitation direkte ind i det univers, der findes bag den smilende facade. Med et dragende blik og en dansende krop, der med hendes egne ord ikke helt kan danse, når CALA langt ud mellem publikummernes silhuetter og kaster mavepustere og kys rundt med sin musik og tilstedeværelse. Det bliver hviskende og sart. Det bliver stormende og sitrende. Og tider endda dansabelt!

Den 30. september 2022 udgav CALA sit debutalbum, WE’RE STILL YOUNG – en titel, der ligesom musikken rammer ned i et virvar af tvivlstanker, frygt, frihed og neonoplyste nætter. “CALA er ligeså musik til hjertets refleksioner, som det er til det fyldte dansegulv” – HQ Music

sep 30 2023

Details

Date: september 30, 2023
Time: 19:00 - 05:00
Cost: 125kr / 115kr forsalg
Event Categories:
Website: FB Event