Indlæser Events
  • Denne event er allerede afholdt.

St. Digue + Albert Severin

HeadQuarters præsenterer en aften i synthesizerens tegn. St. Digue og Albert Severin fylder kælderen med mørke beats og dragende støj – pakket ind i et tæppe af tung melankoli.

➤ HQ åbner: 19.00
➤ Koncertstart: 20.00
➤ Forsalg: 50 kr.
➤ Entré: 70 kr.
➤ HQ DJs fra kl. 23.00 – 05.00

St. Digue:
St. Digue er et Darkwave/Industrial solo projekt skabt af københavnske musiker, Kasper Deichmann.

Hans lyd er mørk, tungsindig og forførende. Med æteriske synthesizere, hårdtslående trommemaskiner, dommedags-prægede elektroniske lydtapeter og dragende melankolske melodier, tager St. Digue lytterne med på en følelsesladet rejse gennem ensomhed og vemod. Med inspiration fra gotiske artister fra 80’erne, moderne elektronisk musik i undergrunden, samt hans black metal rødder skaber han en lyd, der uden tvivl er hans helt egen.

Hans live shows kendetegnes af hans minimale setup, forførende belysning og en elektrisk udstråling, der når langt ud over scenekanten. På mindre end 2 år har han spillet adskillige koncerter i Danmark med bl.a. MØL og Totem, samt udgivet 2 EP’er og debut albummet “Everything Hits At Once”, der modtog masser af ros og etablerede St. Digue, som et navn man skal holde øje med i den danske undergrund.

Albert Severin:
Albert Severin er et soloprojekt skabt af Patrick Ringsborg. Hans hårdtslående beats kombineret med legende synths og samples rammer den gyldne middelvej mellem Acid house, EBM og techno, hvor du kan fortabe dig selv i en dansende trance.

jun 24 2022

Details

Date: juni 24
Time: 19:00 - 05:00
Cost: 70kr / 50kr forsalg
Event Categories:
Genre: / /
Website: FB Event