Mørk og kompleks bastardrock! Med fem kritikerroste albumudgivelser i bagagen og talrige turnéer i både Europa, Rusland og på Balkan samt festivaloptrædener på blandt andet Roskilde Festival, Eurosonic og by:Larm, har SVINs bastardrockbølger for længst bredt sig langt ud over landets grænser.
—————
➤ HQ åbner: 19.00
➤ Koncertstart: 20.00
➤ Forsalg inkl. gebyr: 80 kr.
➤ Entré i døren: 110 kr.
➤ DJs fra kl. 23.00 – 05.00.
—————
Oven på en koncert i 2018 under Sharpe Festival i Bratislava fik de følgende rosende ord med på vejen fra det britiske magasin Louder Than War: “Normally bands like this create their genius in the flickering shadows on the underground but SVIN have enough ammunition to go the whole hog and take the dark power onto the main stages. They are that good.” John Robb.
Siden 2008 har SVIN udgivet fem plader og arbejdet sig mod en tvetydig, mørk og kompleks lyd, der udfoldes på træblæsere, EWI, trommer, guitar og keyboards.
I 2019 kastede SVIN sig ud i et samarbejde med Aarhus Sinfonietta og opførte det ambitiøse værk Elegi (græsk for klagesang) i Aarhus Festuge. Gaffa var yderst begejstrede for opførelsen af det mere afdæmpede værk og kastede fem stjerner efter koncerten.
I 2021 udgiver de deres sjette studieplade på det tyske label Tonzonen.
___________
Jeppe Zeeberg and the Absolute Pinnacle of Human Achievement
Der er et særegent univers omkring fænomenet Jeppe Zeeberg
– JazzSpecial
If Zeeberg isn’t a genius then he certainly ranks pretty close to one.
– All About Jazz
Jeppe Zeeberg er komponist og pianist og en af den danske musikscenes mest originale og egenrådige skikkelser. Hans musik er blevet kaldt “A beautiful, convincing proposal for how modern jazz or contemporary music may sound” af All About Jazz, og han er aktiv i utallige sammenhænge, både som bandleder og som del af kultbandet Horse Orchestra. Zeebergs nyeste band The Absolute Pinnacle of Human Achievement er en kvartet bestående af fire af Københavns mest interessante musikere indenfor det kreative felt (nej, musik er ikke altid kreativt). Bandet tager ved denne koncert udgangspunkt i Zeebergs seneste udgivelse The Full Experience (udgivet i april 2021), og musikken er en slags eksperimenterende, funky post-postmodernistisk punkjazz-hybrid med rock’n’roll-attitude og lidt konceptkomposition ovenpå.
Henrik Olsson – guitar
Casper Nyvang Rask – bas
Søren Høi – trommer
Jeppe Zeeberg – orgel